Gasforsyningsloven § 49

Denne konsoliderede version af gasforsyningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om gasforsyning

Lov nr. 449 af 31. maj 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023,
som ændret ved lov nr. 466 af 18. maj 2011, lov nr. 923 af 18. maj 2021, lov nr. 1594 af 28. december 2022 og lov nr. 1787 af 28. december 2023

§ 49

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

  • 1) driver distributions-, transmissions-, lager- og LNG-virksomhed efter § 10 uden bevilling.

  • 2) etablerer transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller direkte ledninger efter §§ 13, 14 a16 og 17 uden tilladelse,

  • 3) tilsidesætter vilkår for en bevilling eller tilladelse efter de i nr. 1 og 2 nævnte bestemmelser,

  • 4) undlader at foretage underretning som angivet i § 34,

  • 5) undlader at foretage eller indsende opgørelse, ophøre med ejerskab eller fremsende dokumentation som angivet i § 35,

  • 6) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold,

  • 7) overtræder § 10 c, stk. 3, eller § 46, stk. 1 eller 3, eller

  • 8) meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger.

Stk. 2 Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet eller i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden.

Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.