Navneloven Kapitel 4

Denne konsoliderede version af navneloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 524 af 24. juni 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 09. august 2023

Kapitel 4 1 Kompetenceregler, klageadgang og domstolsprøvelse m.v.
Fremgangsmåden ved navngivning og ændring af navne
§ 16

Ansøgning om navngivning og navneændring indgives til personregisterføreren i sognet. I de sønderjyske landsdele indgives ansøgningen til personregisterføreren i kommunen.

Stk. 2 Personregisterføreren træffer afgørelse i sagen, jf. dog stk. 3 og 5. Skal afgørelse i sagen træffes i medfør af stk. 3 og 5, videresender personregisterføreren ansøgningen til Familieretshuset.

Stk. 3 Familieretshuset eller familieretten, jf. § 20 a, stk. 2, træffer afgørelse i sager om navneændring eller navngivning i medfør af følgende bestemmelser:

Stk. 4 Stk. 1-3 gælder ikke ved ansøgning om navngivning og navneændring, der indgives i forbindelse med anmodning om udstedelse af adoptionsbevilling.

Stk. 5 Social- og boligministeren kan efter forhandling med kirkeministeren fastsætte regler om, at afgørelsen i andre tilfælde end dem, der er nævnt i stk. 3, træffes af Familieretshuset eller familieretten, jf. § 20 a, stk. 2. Social- og boligministeren kan efter forhandling med kirkeministeren endvidere fastsætte regler om, at visse typer af afgørelser, som er omfattet af stk. 3, alligevel kan træffes af personregisterføreren. Navnebekendtgørelsen

§ 16a

Ansøgning om navngivning og navneændring, jf. § 16, stk. 1, skal indgives til personregisterføreren ved anvendelse af den digitale løsning, som Kirkeministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af personregisterføreren, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2 Klage over personregisterførerens afgørelser efter § 16, stk. 2, 1. pkt., og § 16, stk. 5, 2. pkt., og anmodning om indbringelse af Familieretshusets afgørelse efter loven for familieretten skal indgives til Familieretshuset ved anvendelse af den digitale løsning, som Familieretshuset stiller til rådighed (digital selvbetjening). Henvendelser, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Familieretshuset, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3 Hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal myndigheden tilbyde, at henvendelsen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1 og stk. 2. Myndigheden bestemmer, hvordan en henvendelse omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 4 Myndigheden kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 3 nævnte tilfælde undlade at afvise en henvendelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for myndigheden ved at modtage henvendelsen på anden måde end digitalt.

Stk. 5 En digital henvendelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for myndigheden.

§ 17

Familieretshuset yder i fornødent omfang vejledning om spørgsmål, der vedrører denne lov.

§ 18

Navngivning ved dåb kan uden for de sønderjyske landsdele ske i folkekirken.

§ 19

Navneændring og navngivning efter denne lov kan endvidere ske ved adoptionsbevilling, der udfærdiges af Familieretshuset eller Ankestyrelsen.

§ 20

Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af sager om navngivning og navneændringer. Social- og boligministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at bestemmelserne om aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven ikke finder anvendelse på oplysninger, der er indhentet fra Det Centrale Personregister som led i behandlingen af ansøgninger efter § 4, stk. 1, nr. 7, og som vedrører andre end den, der er omfattet af en sådan ansøgning. Navnebekendtgørelsen

§ 20a

Ved Familieretshusets behandling af sager efter denne lov finder bestemmelserne i lov om Familieretshuset anvendelse.

Stk. 2 Afgørelse i sager om navngivning og navneændring efter § 16, stk. 3, og § 16, stk. 5, 1. pkt., træffes efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om Familieretshuset af Familieretshuset eller familieretten.

§ 21

Personregisterførerens afgørelser efter § 16, stk. 2, 1. pkt., og § 16, stk. 5, 2. pkt., kan påklages til Familieretshuset. Familieretshusets afgørelser efter loven kan indbringes for familieretten efter bestemmelserne i kapitel 12 i lov om Familieretshuset.

Stk. 2 Social- og boligministeren kan fastsætte regler om klagers behandling. Navnebekendtgørelsen

§ 22

Ændring af et barns navn kræver samtykke fra barnet, hvis det er fyldt 12 år.

Stk. 2 Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysning om dets holdning til den påtænkte navneændring, i det omfang barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det. Ved afgørelsen skal der i videst muligt omfang tages hensyn til barnets holdning til den påtænkte navneændring.

Stk. 3 Hvis særlige grunde taler for det, kan navneændring ske med tilladelse fra den myndighed eller ret, der behandler sagen, selv om samtykke efter stk. 1 ikke foreligger.

Høring af forældre, der ikke har del i forældremyndigheden
§ 23

Hvis et barn bærer samme mellem- eller efternavn som en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden over barnet, skal der, inden der træffes afgørelse om ændring af det pågældende navn, indhentes en erklæring fra den nævnte forælder. Dette gælder også, hvis barnet bærer den pågældende forælders fornavn som mellem- eller efternavn.

Stk. 2 Høringspligten i stk. 1 gælder ikke, hvis indhentelse af den i stk. 1 nævnte erklæring skønnes at kunne være til væsentlig skade for barnet eller at ville medføre en uforholdsmæssig forsinkelse af sagen.

Stk. 3 Ændring af et barns mellem- eller efternavn kan afslås, hvis hensynet til barnet eller den forælder, der har afgivet en erklæring i medfør af stk. 1, afgørende taler imod den ønskede navneændring.

Forholdet til fremmed navnelovgivning m.v.
§ 24

En udenlandsk statsborger kan efter ansøgning få navneændring i overensstemmelse med en navngivning eller navneændring foretaget i henhold til lovgivningen i statsborgerskabslandet, medmindre andet er bestemt i medfør af § 25, stk. 2 eller 3. Et navn kan dog ikke tages i medfør af 1. pkt., hvis det er upassende eller kan vække anstød, eller hvis det er uegnet til at blive anvendt som navn her i landet.

Stk. 2 Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for navneændringer efter stk. 1.

§ 25

Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om personnavne, herunder om navnebeskyttelse samt om, hvilken navnelovgivning der skal gælde for udenlandske statsborgere, som bor her i landet, og for danske statsborgere, som bor i udlandet.

Stk. 2 Social- og boligministeren kan fastsætte regler til opfyldelse af de i stk. 1 nævnte overenskomster.

Stk. 3 Social- og boligministeren kan endvidere fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om personnavne, herunder om navnebeskyttelse. Social- og boligministeren kan endvidere efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte regler som nævnt i 1. pkt. om forholdet mellem danske og færøske navneregler.

Gebyr
§ 25a

Ved ansøgning om navneændring betales et gebyr på 430 kr., jf. dog stk. 2. Gebyret reguleres en gang årligt pr. 1. januar med pris- og lønudviklingen. Bekendtgørelse om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område i 2024

Stk. 2 Der betales ikke gebyr ved ansøgning om navneændring, der sker i forbindelse med en vielse, hvis ansøgningen er indgivet senest 3 måneder efter vielsen, eller for børn under 18 år som følge af forældrenes navneændring.

Stk. 3 Søges der om navneændring for flere personer, skal der betales gebyr for hver ansøger. Der skal dog kun betales ét gebyr, hvis ansøgningerne om navneændring omfatter ægtefæller, ugifte samlevende, søskende eller plejebørn under 18 år.

Stk. 4 Social- og boligministeren fastsætter regler om betaling af gebyr. Navnebekendtgørelsen

Straffebestemmelser m.v.
§ 26

Den, der uberettiget benytter et navn, straffes med bøde. Påtale finder kun sted, når en forurettet begærer det, eller hvis almene hensyn kræver det.

Stk. 2 Overtrædelse af § 12, stk. 2, straffes med bøde.

§ 27

Den, der kan godtgøre, at en anden uberettiget benytter vedkommendes navn eller et navn, der har en sådan lighed hermed, at forveksling let kan ske, kan ved dom få den anden tilpligtet at ophøre med brugen af navnet.

Ændringer i anden lovgivning
§ 28

Lov nr. 193 af 29. april 1981 om personnavne ophæves.

§ 29

(Udelades)

Ikrafttrædelses- og overgangsregler
§ 30

Loven træder i kraft den 1. april 2006. Ansøgninger om navnebevis, der er indsendt til en statsforvaltning inden denne dato, færdigbehandles af statsforvaltningen efter reglerne i denne lov. Statsforvaltningen tilbagebetaler et indbetalt beløb efter §§ 17 a og 17 b i den hidtidige navnelov.

Stk. 2 Navne, der er forbeholdt efter § 7, stk. 2, nr. 2 og 3, i den hidtidige navnelov, er uden fornyet anmeldelse efter § 6, stk. 2, fortsat beskyttet i 6 måneder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3 Adresseringsmellemnavn, der inden lovens ikrafttræden er registreret i Det Centrale Personregister, kan forblive registreret i dette register, indtil den pågældende ændrer mellem- eller efternavn eller adresseringsmellemnavnet slettes efter ansøgning fra den registrerede.

Stk. 4 Social- og boligministeren kan fastsætte regler om, at personer, der i medfør af den tidligere navnelovgivning har fået tilladelse til at bære et navn som andet eller senere fornavn, kun kan bortkaste sit første fornavn, såfremt den pågældende samtidig beholder eller tager et andet første fornavn, der opfylder betingelserne i § 13. Navnebekendtgørelsen

Stk. 5 Er et faderskab fastslået eller anerkendt efter de regler, der var gældende før den 1. januar 1938, eller er alene bidragspligt fastslået, kan navneændringer efter § 4, stk. 1, nr. 2, til faderens eller den bidragspligtiges navn kun tillades med samtykke fra faderen eller den bidragspligtige.

§ 31

(Ophævet)

§ 32

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.