Offentlighedsloven GAMMEL § 5

Denne konsoliderede version af offentlighedsloven GAMMEL er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

denne lov blev ophævet den 1. januar 2014, men er stadig gældende for sager der behandles efter Miljøoplysningsloven

Lov om offentlighed i forvaltningen

Lov nr. 572 af 19. december 1985,
som ændret ved lov nr. 347 af 06. juni 1991, lov nr. 504 af 30. juni 1993, lov nr. 276 af 13. maj 1998, lov nr. 429 af 31. maj 2000, lov nr. 552 af 24. juni 2005 og lov nr. 433 af 04. juni 2009

§ 5

Retten til aktindsigt omfatter

  • 1) alle dokumenter, der vedrører sagen, herunder genpart af de skrivelser, der er udgået fra myndigheden, når skrivelserne må antages at være kommet frem til adressaten, og

  • 2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

Stk. 2 Retten til aktindsigt omfatter ikke registre eller andre systematiserede fortegnelser, hvor der gøres brug af elektronisk databehandling, dog bortset fra fortegnelser som nævnt i stk. 1, nr. 2.

Stk. 3 Vedkommende minister kan fastsætte regler om offentlighedens adgang til at blive gjort bekendt med fortegnelser som nævnt i stk. 2, der ikke er omfattet af lov om behandling af personoplysninger. Der kan herunder fastsættes regler om betaling.