Offererstatningsloven § 11a

Denne konsoliderede version af offererstatningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser

Lov nr. 277 af 26. maj 1976,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 18. november 2014,
som ændret ved lov nr. 285 af 29. marts 2017, lov nr. 140 af 28. februar 2018, lov nr. 486 af 30. april 2019, lov nr. 895 af 21. juni 2022, lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 1541 af 12. december 2023 og lov nr. 1551 af 12. december 2023

§ 11a

Er skadelidtes krav på erstatning og godtgørelse fra skadevolderen afgjort ved dom, ydes erstatning efter denne lov med det beløb, som er fastsat ved dommen, jf. dog §§ 7 - 10.

Stk. 2 Reglen i stk. 1 gælder ikke, for så vidt skadevolderen under sagen må anses for at have anerkendt kravet eller dets størrelse.

Stk. 3 Taler særlige omstændigheder derfor, kan nævnet uanset reglen i stk. 1 tilkende skadelidte en højere erstatning eller godtgørelse end fastsat ved dommen.