Offshoresikkerhedsloven Kapitel 4

Denne konsoliderede version af offshoresikkerhedsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1424 af 21. december 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 06. februar 2018,
som ændret ved lov nr. 1436 af 29. juni 2021

Kapitel 4 1 Design, konstruktion
Risikovurdering og risikoreduktion
§ 33

I forbindelse med etablering af et nyt fast anlæg med tilsluttet infrastruktur eller en ny rørledning eller ved ændringer af et eksisterende fast eller et mobilt anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning skal henholdsvis operatøren og ejeren sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, der er forbundet med anlæggets, den tilsluttede infrastrukturs eller rørledningens design, konstruktion, indretning og udstyr, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2 Der skal ved design af et nyt fast anlæg med tilsluttet infrastruktur eller en ny rørledning tages rimeligt hensyn til fremtidige behov for udvidelser af anlægget eller dets tilsluttede infrastrukturs eller rørledningens kapacitet og funktion.

§ 34

Henholdsvis operatøren og ejeren skal i forbindelse med drift af et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, der er forbundet med de tilhørende offshore olie- og gasaktiviteter, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2 Henholdsvis operatøren og ejeren skal løbende sikre forbedring af sikkerheds- og sundhedsniveauet og niveauet for forebyggelse af større miljøhændelser gennem fortsat reduktion af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3 Ved indgåelse af aftale om anvendelse af et ikkeproduktionsanlæg skal operatøren sikre sig, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser i forbindelse med anlæggets konstruktion, indretning, udstyr og drift bliver nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 4 Hvis der under en aktivitet, der gennemføres af henholdsvis en operatør og en ejer, opstår en umiddelbar fare for en større ulykke, skal henholdsvis operatøren og ejeren sikre, at der straks træffes egnede foranstaltninger til at afværge faren, herunder at aktiviteten om nødvendigt standses. Henholdsvis operatøren og ejeren skal underrette tilsynsmyndigheden herom snarest muligt og inden for 24 timer efter at have truffet disse foranstaltninger.

§ 35

Den enkelte arbejdsgiver skal, inden arbejdet påbegyndes, sikre, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser i forbindelse med arbejdets udførelse identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 36

Henholdsvis operatøren og ejeren af ikkeproduktionsanlæg skal sikre, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser på anlægget, der ikke er relateret til arbejdets udførelse og indretningen af arbejdspladser, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 37

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om risikovurdering, risikoreduktion og om løbende forbedring af sikkerheds- og sundhedsniveauet.

Design, konstruktion, indretning og udstyr
§ 38

Ved design af et nyt permanent bemandet, fast produktionsanlæg med tilsluttet infrastruktur, jf. § 33, stk. 1, og § 42, stk. 1, skal anlægget opdeles i hovedområder baseret på vurderingen af risikoen for større ulykker hidrørende fra aktiviteterne i hvert af disse områder. Hovedområderne skal fysisk adskilles fra hinanden på en sådan måde, at eskalering af en hændelse i ét hovedområde ikke påvirker et andet hovedområde.

Stk. 2 Anlæg med tilsluttet infrastruktur, der ikke er omfattet af stk. 1, skal med hensyn til brand- og eksplosionsfare inddeles i områder efter faregraden.

Stk. 3 Anlæg med tilsluttet infrastruktur skal indrettes og anvendes i overensstemmelse med den foretagne områdeinddeling efter stk. 1 eller 2.

Stk. 4 I forbindelse med arbejde og ophold på anlæg skal de tilhørende indkvarteringsforhold være tilpasset det antal personer, som forventes at opholde sig på anlægget, og være indrettet således, at de ansatte har mulighed for uforstyrret hvile og restitution, med henblik på at de kan varetage deres arbejdsopgaver på en sådan måde, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 39

Der skal på permanent bemandede anlæg indrettes passende behandlingsrum, så syge og tilskadekomne kan få den nødvendige behandling før eventuel ilandbringning til hospital eller lignende.

Stk. 2 I forbindelse med arbejde og ophold på ikkepermanent bemandede anlæg skal der indrettes et passende antal rum til førstehjælp.

Stk. 3 Rummene efter stk. 1 og 2 skal råde over passende udstyr, faciliteter og lægemidler.

Stk. 4 Adgangsveje på anlægget skal være indrettet således, at båretransport af syge og tilskadekomne til behandlingsrum, førstehjælpsrum og evakueringssteder kan ske effektivt.

Stk. 5 På alle steder på anlægget, hvor arbejdsforholdene kræver det, skal der være materiel til førstehjælp til rådighed, som skal være afmærket og lettilgængeligt.

§ 40

Et anlæg med tilsluttet infrastruktur eller en rørledning skal være forsynet med udstyr, som er nødvendigt for opfyldelse af formålet med anlægget, den tilsluttede infrastruktur eller rørledningen. Udstyret skal være placeret og indrettet og kunne anvendes således, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser efter identifikation og vurdering er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2 Udstyret på anlæg eller rørledning skal konstrueres og anvendes i overensstemmelse med områdeinddelingen, jf. § 38, stk. 1 og 2.

§ 41

Løbende vedligeholdelse af anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger skal ske således, at anlægget, den tilsluttede infrastruktur, rørledningen og det nødvendige udstyr hertil, jf. § 40, stk. 1, opfylder krav fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven.

§ 42

Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning og betydning for forebyggelse af større miljøhændelser, skal følges i forbindelse med anlægs, tilsluttet infrastrukturs, rørledningers og brøndes konstruktion, indretning og udstyr.

Stk. 2 Normer og standarder efter stk. 1 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau eller et højere niveau for forebyggelse af større miljøhændelser, eller som følge af den tekniske udvikling. Ved fravigelsen skal de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 43

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om anlægs, tilsluttet infratrukturs, brøndes og rørledningers design, konstruktion, indretning og udstyr, jf. §§ 38-42.

§ 43a

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, tilsluttet infrastrukturs, brøndes og rørledningers design, konstruktion, indretning og udstyr, som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.

§ 44

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, tilsluttet infrastruktur, rørledninger og brønde samt udstyr i forbindelse hermed skal være gældende, uanset om de foreligger på dansk.

Beredskab
§ 45

Henholdsvis operatøren og ejeren skal udarbejde en intern beredskabsplan for imødegåelse af konsekvenser af ulykker og faresituationer på et anlæg og tilsluttet infrastruktur. Planen udarbejdes i overensstemmelse med bestemmelser udstedt i medfør af denne lov, jf. § 45 a, og under hensyntagen til den vurdering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, der er gennemført i henhold til §§ 33-36, og som indgår i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter § 23.

Stk. 2 Anvendes et mobilt ikkeproduktionsanlæg til at udføre brøndaktiviteter, skal der i den interne beredskabsplan for anlægget tages højde for den risikovurdering, der er gennemført under udarbejdelsen af ansøgningen om godkendelse af brøndaktiviteterne, der skal indsendes i henhold til § 28 a.

Stk. 3 Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at den interne beredskabsplan

  • 1) iværksættes straks ved påbegyndelse af aktiviteterne,

  • 2) er koordineret med den interne beredskabsplan vedrørende bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet, der er udarbejdet efter havmiljøloven og regler udstedt i medfør af havmiljøloven, og

  • 3) er i overensstemmelse med den eksterne beredskabsplan efter § 45 b og den eksterne beredskabsplan i henhold til havmiljøloven og regler udstedt i medfør af havmiljøloven.

Stk. 4 Henholdsvis operatøren og ejeren skal ajourføre den interne beredskabsplan som følge af enhver væsentlig ændring af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter § 23 eller grundlaget for tilladelserne, som er meddelt i henhold til §§ 28, 29 og 29 a. I forbindelse med en sådan ændring skal tilladelse indhentes hos tilsynsmyndigheden i henhold til § 29 og ændringerne af den interne beredskabsplan meddeles den relevante myndighed eller de relevante myndigheder, der er ansvarlige for udarbejdelsen af den eksterne beredskabsplan.

Stk. 5 Henholdsvis operatøren og ejeren skal i tilfælde af en større ulykke eller en hændelse, hvor der er umiddelbar risiko for en større ulykke, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eskalering og begrænse virkningerne heraf.

Stk. 6 Med henblik på at sikre en effektiv rednings- og bekæmpelsesindsats kan tilsynsmyndigheden påbyde ændringer i den interne beredskabsplan.

§ 45a

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med miljø- og fødevareministeren og vedkommende minister nærmere regler for den interne beredskabsplan, der er nævnt i § 45, stk. 1-5.

§ 45b

Beskæftigelsesministeren skal efter forhandling med miljø- og fødevareministeren og vedkommende minister og i samarbejde med de relevante operatører og ejere udarbejde en ekstern beredskabsplan, der dækker alle offshore olie- og gasaktiviteter omfattet af denne lov og regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2 Tilsynsmyndigheden skal sikre, at der i løbet af indsatsen efter den eksterne beredskabsplan indsamles de nødvendige oplysninger, så Havarikommissionen efterfølgende kan foretage en grundig undersøgelse af større ulykker m.v., jf. § 60.

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med miljø- og fødevareministeren og vedkommende minister nærmere regler om den eksterne beredskabsplan, der er nævnt i stk. 1, herunder om videregivelse og offentliggørelse af planen.

Stk. 4 Miljø- og fødevareministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om videregivelse og offentliggørelse af den eksterne beredskabsplan, der er nævnt i stk. 1.

Sikkerheds- og sundhedsarbejde
§ 46

Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at arbejdet for sikkerhed og sundhed organiseres i samarbejde med de ansatte på henholdsvis produktions- og ikkeproduktionsanlæg.

Stk. 2 De ansatte eller repræsentanter for disse skal inddrages i planlægning af arbejdets udførelse, planlægning af indretning af arbejdspladser og planlægning af ændringer af anlægget, for så vidt angår sikkerheds- og sundhedsmæssige risici.

Stk. 3 Henholdsvis operatøren og ejeren skal betale udgifterne ved hverv, der varetages af de ansatte i forbindelse med samarbejdet efter stk. 1, herunder udgifter ved den derved forbundne uddannelse, jf. § 47.

§ 47

Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at medlemmerne af det organiserede samarbejde om sikkerhed og sundhed efter § 46, stk. 1, har gennemført en arbejdsmiljøuddannelse og så vidt muligt inden 3 måneder efter valget eller udpegningen af de pågældende.

§ 48

Hvis rettighedshaveren, operatøren, ejeren, entreprenører eller arbejdsgivere ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet, skal disse indhente ekstern sagkyndig bistand med henblik på at sikre, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 48a

På anlæg skal der være et tilstrækkeligt antal særligt uddannede ansatte, således at der kan ydes fornøden førstehjælp og om nødvendigt gives behandling efter anvisning fra en læge, uanset om den pågældende læge er til stede på anlægget eller er i land.

Stk. 2 På permanent bemandede anlæg skal de særligt uddannede ansatte efter stk. 1 tillige kunne varetage forebyggende sundhedsmæssige opgaver.

§ 49

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om det i § 46, stk. 1, nævnte samarbejde, herunder om beskyttelse af ansatte, der varetager hverv i forbindelse med dette samarbejde, mod afskedigelse eller anden forringelse af deres ansættelsesforhold, om indhold, tilmelding, tilbud og gennemførelse af arbejdsmiljøuddannelsen efter § 47, herunder supplerende arbejdsmiljøuddannelse, og undervisernes kvalifikationer samt godkendelse og kvalitetssikring af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen, om sagkyndig bistand efter § 48 og om uddannelse og antal uddannede efter § 48 a.

Uddannelse og kompetence
§ 50

Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at de ansatte, forinden arbejdet påbegyndes på et anlæg, er tilstrækkeligt uddannet til at varetage opgaverne efter anlæggets interne beredskabsplan, jf. § 45, og til at varetage deres egen sikkerhed i en nødsituation.

Stk. 2 Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte er tilstrækkeligt instruerede, og at de besidder de kompetencer, der sikrer, at deres arbejdsfunktioner på anlægget kan varetages på en sådan måde, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, herunder at der foreligger dokumentation for denne kompetence.

Stk. 3 Personer under 18 år må ikke udføre arbejde på anlæg.

Stk. 4 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om uddannelsen efter stk. 1 og om, hvilke kompetencer der er nødvendige efter stk. 2.

§ 50a

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i tredjelande, kun må udføre arbejde inden for lovens anvendelsesområde, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve, hvis personen har fået anerkendt sine erhvervsmæssige kvalifikationer af tilsynsmyndigheden.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde fast inden for lovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom, kun må udføre arbejde inden for områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve, hvis personen har fået anerkendt sine erhvervsmæssige kvalifikationer af tilsynsmyndigheden.

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde midlertidigt og lejlighedsvis inden for lovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom, skal have sine erhvervsmæssige kvalifikationer kontrolleret forudgående med henblik på anerkendelse, før arbejdet påbegyndes inden for områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve. Dette gælder kun, når der er tale om arbejde, der har betydning for den offentlige sikkerhed og sundhed, og hvis formålet med kontrollen er at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed.

§ 50b

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgiveren efter anmodning skal dokumentere over for tilsynsmyndigheden, at ansatte har de fornødne kvalifikationer til at udføre det pågældende arbejde, hvortil der kræves nærmere angivet uddannelse, prøve, certifikat, erhvervserfaring el.lign.

§ 50c

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i tredjelande, skal ansøge om at få sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt, inden arbejdet påbegyndes inden for lovens anvendelsesområde, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde fast inden for lovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom, skal ansøge om at få sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt, inden arbejdet påbegyndes inden for de områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde midlertidigt og lejlighedsvis inden for lovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom, skal indgive skriftlig anmeldelse til tilsynsmyndigheden, inden arbejdet påbegyndes inden for de områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve. Dette gælder dog kun, når der er tale om arbejde, der har betydning for den offentlige sikkerhed og sundhed, og hvis formålet med kontrollen er at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed.

Stk. 4 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ansøgning og anmeldelse, herunder om fremsendelse af bevis for de erhvervsmæssige kvalifikationer.

Stk. 5 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om aflæggelse af egnethedsprøve eller gennemførelse af prøvetid for personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i et tredjeland eller i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom.

§ 50d

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at henholdsvis operatøren og ejeren selv skal sikre, at personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer ikke skal anerkendes af tilsynsmyndigheden i henhold til regler fastsat i medfør af §§ 50 a og 50 c, opfylder krav fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.

Arbejdstid, hvile- og friperioder
§ 51

Arbejdsgiveren skal tilrettelægge arbejdet således, at den ansattes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstiger 48 timer inkl. overarbejde beregnet over en referenceperiode på 12 måneder. Årligt betalte ferieperioder og sygeorlov indgår ikke i beregningen.

Stk. 2 Arbejdsgiveren skal tilrettelægge arbejdet således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

Stk. 3 Ved arbejdets tilrettelæggelse skal arbejdsgiveren i øvrigt sikre, at der under hensyn til arbejdsperiodens varighed gives den ansatte rimelige muligheder for hvile- og friperioder, der er afpasset efter de ansattes og arbejdspladsens særlige forhold og med henblik på, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser ved arbejdet kan nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 4 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om fravigelse af bestemmelserne i stk. 1 og 2, herunder ved aftaler, regler om pauser i arbejdet, hvile- og friperioder, rådighedsarbejde og natarbejde.

Registrering og anmeldelse m.v.
§ 52

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om operatørers, ejeres, arbejdsgiveres, lægers og tandlægers pligt til registrering og anmeldelse af ulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning og af betydning for forebyggelse af større miljøhændelser til tilsynsmyndigheden og om henholdsvis operatørens og ejerens anmeldelse af større ulykker til Havarikommissionen.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om offentliggørelse og videregivelse til Europa-Kommissionen af oplysninger om større ulykker, om anlæg m.v., om ændring i lovgivningen vedrørende forebyggelse af større ulykker og om andre forhold af betydning for risici for større ulykker.

§ 52a

En læge, der konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for skadelige påvirkninger, skal underrette tilsynsmyndigheden. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om, at anden myndighed skal underrettes.

§ 52b

Virksomheder, der er registreret i Danmark, og som selv eller via datterselskaber gennemfører offshore olie- og gasaktiviteter uden for EU som rettighedshavere eller operatører, skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden indgive oplysninger om større ulykker uden for EU.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med miljø- og fødevareministeren fastsætte nærmere regler om de oplysninger, der skal indgives efter stk. 1.

Arbejdets udførelse og helbredsundersøgelser m.v.
§ 53

Arbejdsgiveren skal sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser ved arbejdets udførelse identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, og at grænseværdier fastsat i regler udstedt i medfør af loven overholdes.

§ 54

Anerkendte normer og standarder, som har betydning for sikkerhed, sundhed og forebyggelse af større miljøhændelser i forbindelse med arbejdets udførelse, skal følges.

Stk. 2 Normer og standarder efter stk. 1 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau og et højere niveau for forebyggelse af større miljøhændelser, eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 55

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om drift, arbejdets udførelse, helbredsundersøgelse af de ansatte før og under ansættelsen og om arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene.

Stk. 2 Arbejdsgiveren skal sikre, at helbredsundersøgelse af de ansatte før og under ansættelsen og arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene kan foregå uden tab af indtægt for de ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden. Udgifterne ved undersøgelserne kan ikke pålægges de ansatte. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om fordeling af disse udgifter på henholdsvis operatør, ejer og entreprenør.

Stk. 3 Operatører og ejere skal i samråd med tilsynsmyndigheden og i samarbejde med operatører, ejere og tilsynsmyndigheder i andre medlemsstater i den Europæiske Union udarbejde og i samråd med tilsynsmyndigheden revidere standarder og retningslinjer for bedste praksis for styring af risici for større ulykker gennem hele design- og driftscyklussen for offshore olie- og gasaktiviteter ved at gøre brug af udveksling af viden, oplysninger og erfaring mellem medlemsstaterne i den Europæiske Union bl.a. gennem Den Europæiske Unions Myndighedsgruppe for Offshore Olie- og Gasaktiviteter (EUOAG).

Stk. 4 Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke forhold der skal overvejes ved fastsættelse af prioriteter for udarbejdelse af standarder og retningslinjer efter stk. 3.

Demontering af faste anlæg m.v.
§ 56

Demontering af et fast anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning skal planlægges og udføres på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser ved arbejdet identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 57

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om demontering af faste anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning.