Offshoresikkerhedsloven § 52

Denne konsoliderede version af offshoresikkerhedsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1424 af 21. december 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 06. februar 2018,
som ændret ved lov nr. 1436 af 29. juni 2021

Registrering og anmeldelse m.v.
§ 52

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om operatørers, ejeres, arbejdsgiveres, lægers og tandlægers pligt til registrering og anmeldelse af ulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning og af betydning for forebyggelse af større miljøhændelser til tilsynsmyndigheden og om henholdsvis operatørens og ejerens anmeldelse af større ulykker til Havarikommissionen.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om offentliggørelse og videregivelse til Europa-Kommissionen af oplysninger om større ulykker, om anlæg m.v., om ændring i lovgivningen vedrørende forebyggelse af større ulykker og om andre forhold af betydning for risici for større ulykker.