Øl- og vinafgiftsloven § 1

Denne konsoliderede version af øl- og vinafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og vinafgiftsloven)

Lov nr. 1015 af 19. december 1992,
jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 09. januar 2024

Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser
§ 1

Der betales afgift af øl her i landet efter reglerne i denne lov. Afgiften udgør bortset fra varer omfattet af § 3 A for varer henhørende under position 2203 og 2206 i EU's kombinerede nomenklatur 48,74 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol (ætanolindholdet), jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Øl med et ætanolindhold på under 2,8 pct. vol. er dog fritaget for afgift.