Øl- og vinafgiftsloven § 9

Denne konsoliderede version af øl- og vinafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og vinafgiftsloven)

Lov nr. 1015 af 19. december 1992,
jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 09. januar 2024

§ 9

Autoriserede oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomhedens godkendte lokaler, med tillæg af svind og lignende, jf. dog § 10, stk. 1.

Stk. 2 Registrerede varemodtagere og autoriserede modtagere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er tilført virksomheden i perioden.

Stk. 3 I andre tilfælde er den afgiftspligtige mængde den mængde varer, som en virksomhed eller person har erhvervet eller modtaget i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 4 Opgørelsen specificeres efter regler, der fastsættes af told- og skatteforvaltningen.

Stk. 5 Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvorledes de afgiftspligtige varers mængde bestemmes.