Omprioriteringsloven § 7

Denne konsoliderede version af omprioriteringsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v.

Lov nr. 282 af 27. april 1994,
jf. lovbekendtgørelse nr. 88 af 02. februar 2005,
som ændret ved lov nr. 628 af 08. juni 2016

§ 7

Boligselskabernes Landsbyggefond kan, hvor ganske særlige forhold gør sig gældende, med socialministerens tilladelse yde støtte til boligafdelinger, der omprioriteres efter denne lov. Støtte kan endvidere ydes til afdelinger, der ikke omprioriteres, hvis der i disse afdelinger på baggrund af en samlet vurdering er konstateret tilsvarende problemer som anført i § 1, stk. 6. For afdelinger, hvor støtte ydes i forbindelse med omprioritering, gives socialministerens tilladelse under forudsætning af, at det långivende realkreditinstitut vil være villig til at yde det nye lån.

Stk. 2 Den støtte, den enkelte afdeling modtager efter stk. 1, anvendes efter socialministerens nærmere bestemmelse til nedsættelse af huslejen, finansiering af nødvendige renoveringsarbejder, miljøforbedrende foranstaltninger, økonomisk genopretning samt sociale foranstaltninger m.v.

Stk. 3 Bestemmelserne i § 1, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse.