Omsætningsbekendtgørelsen § 7

Denne konsoliderede version af omsætningsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om beregning af omsætning i konkurrenceloven

Bekendtgørelse nr. 1286 af 26. november 2019

§ 7

For kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder anvendes i stedet for omsætning summen af følgende indtægter i givet fald med fradrag af merværdiafgift og andre skatter, der står i direkte relation til disse indtægter:

  • 1) Renteindtægter og lignende indtægter (bruttorenteindtægter).

  • 2) Udbytte af aktier m.v.

  • 3) Gebyrer og provisionsindtægter.

  • 4) Kursreguleringer af værdipapirer og valuta m.v., såfremt disse samlet er positive.

  • 5) Andre driftsindtægter.

Stk. 2 For kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder beregnes indtægterne i stk. 1 i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regnskabsregler udstedt af Finanstilsynet.