Pædagogikumloven § 1

Denne konsoliderede version af pædagogikumloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser

Lov nr. 475 af 17. juni 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 21. juni 2017

§ 1

Pædagogikum er en pædagogisk uddannelse for nyansatte lærere (pædagogikumkandidater) ved de gymnasiale uddannelser.

Stk. 2 Ved de gymnasiale uddannelser forstås i denne lov uddannelsen til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen, gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag), uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen.

Stk. 3 Uddannelsen er en teoretisk og praktisk uddannelse, hvor pædagogikumkandidaterne tilegner sig basale kompetencer til at arbejde som lærere i en gymnasial uddannelse.