Pasbekendtgørelsen Kapitel 1

Denne konsoliderede version af pasbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om pas m.v.

Bekendtgørelse nr. 2693 af 28. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1120 af 30. juni 2022

Kapitel 1 Pastvang samt ud- og indrejse
§ 1

Danske statsborgere kan udrejse til og indrejse fra Finland, Island, Norge og Sverige uden at være i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation.

§ 2

I øvrigt skal danske statsborgere ved udrejse fra og ankomst til landet være i besiddelse af pas. Politidirektøren i Midt- og Vestjyllands Politi kan dog i særlige tilfælde tillade ud- og indrejse for danske statsborgere, uanset at vedkommende ikke kan legitimere sig ved pas.