Pasbekendtgørelsen § 11

Denne konsoliderede version af pasbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om pas m.v.

Bekendtgørelse nr. 2693 af 28. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1120 af 30. juni 2022

§ 11

Adresseringsmellemnavn, der er registreret i Det Centrale Personregister, kan på pasansøgerens begæring anføres i passet.

Stk. 2 Hvis fornavn/mellemnavn, herunder adresseringsmellemnavn, jf. stk. 1, samt efternavn tilsammen er for langt til brug ved maskinel udskrivning fra politiets indexregister, dannes et pasnavn indeholdende efternavn, mens fornavn/mellemnavn i nødvendigt omfang forkortes til 1. bogstav. Eventuelle forkortelser foretages i sidste fornavn/mellemnavn, derefter i næstsidste og så fremdeles. På pasansøgerens begæring kan forkortelser i fornavn/mellemnavn foretages i en anden rækkefølge, dog således at mindst et fornavn skrives fuldt ud.