Pasbekendtgørelsen § 27

Denne konsoliderede version af pasbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om pas m.v.

Bekendtgørelse nr. 2693 af 28. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1120 af 30. juni 2022

§ 27

Politidirektøren i Midt- og Vestjyllands Politi kan tillade, at der til en dansk statsborger, der opholder sig i udlandet, efter ansøgning udstedes et EU-nødpas (ETD) af en udenlandsk diplomatisk eller konsulær repræsentation, hvis ansøgerens pas er bortkommet eller er midlertidigt utilgængeligt, og ansøgeren befinder sig på et sted, hvor der ikke er en tilgængelig dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation, der kan udstede pas.

Stk. 2 Det er en betingelse for meddelelse af tilladelse til udstedelse af et EU-nødpas (ETD), at det udfærdiges på en særlig blanket, at det kun gives for det tidsrum, som er påkrævet af hensyn til rejsens varighed, og at det kun giver ret til en enkelt rejse til Danmark eller til det land, hvor ansøgeren har fast bopæl, eller i særlige tilfælde til et andet land.