Pasloven § 3

Denne konsoliderede version af pasloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om pas til danske statsborgere m.v.

Lov nr. 223 af 07. juni 1952,
jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 19. januar 2017,
som ændret ved lov nr. 1542 af 18. december 2018, lov nr. 167 af 29. februar 2020, lov nr. 124 af 30. januar 2021, lov nr. 415 af 13. marts 2021, lov nr. 2603 af 28. december 2021 og lov nr. 226 af 15. februar 2022

§ 3

Justitsministeren kan fastsætte regler om, at den, der mod eller uden vederlag yder logi eller stiller lejrplads el.lign. til rådighed, skal føre fortegnelse over overnattende danske statsborgere. Politiet har til enhver tid adgang til fortegnelsen uden retskendelse. Pasbekendtgørelsen

Stk. 2 Justitsministeren kan fastsætte regler om, at overnattende danske statsborgere skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af pligten efter stk. 1.

Stk. 3 Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte fortegnelser over overnattende danske statsborgere, herunder om fortegnelsernes udformning, indhold og førelse, om de oplysninger, som den overnattende gæst efter stk. 2 kan pålægges at meddele, og om de dokumenter, som gæsten skal fremvise.