Patentbekendtgørelsen § 19

Denne konsoliderede version af patentbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater

Bekendtgørelse nr. 2111 af 24. november 2021

§ 19

En patentansøgnings sammendrag skal udgøre et resumé af beskrivelse og patentkrav, som de foreligger i basisdokumenterne, jf. §§ 30, stk. 1, og 34, stk. 1. Sammendraget skal indeholde opfindelsens titel. Det skal være affattet således, at det tekniske problem, som opfindelsen vedrører, principperne for den løsning af problemet, som opfindelsen indebærer, samt opfindelsens primære anvendelse tydeligt fremgår heraf.

Stk. 2 Har en international nyhedsundersøgende patentmyndighed eller Den Europæiske Patentmyndighed fastlagt sammendraget for en international ansøgning henholdsvis en konverteret europæisk patentansøgning, anvendes dette.