14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Pensionsbeskatningsloven § 51A

Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven) paragraf 51A

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af pensionsbeskatningsloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. September 2020. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§51A På opsparingsordninger, der udelukkende har alderdomsforsørgelse til formål (selvpensioneringskonti), og som før den 2. juni 1998 er oprettet i pengeinstitutter, kan der hvert år indskydes højst 3.000 kr. og i alt højst 40.000 kr.

•••

Stk. 2 Renter, udbytter efter ligningslovens § 16 A, gevinst og tab efter kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, af indeståendet på en selvpensioneringskonto, der tilskrives kontoen, skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

•••

Stk. 3 Indeståendet på en selvpensioneringskonto, herunder tilskrevne renter m.v., jf. stk. 2, kan hæves når som helst. Uanset 1. pkt. kan der ske delvise udbetalinger i form af udlodninger til kontohaveren af unoterede kapitalandele, af unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., og af unoterede andele i alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med på det finansielle område, fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022. Er der den 1. juli 2022 fortsat placeret værdipapirer som nævnt i 2. pkt. i selvpensioneringskontoen, anses selvpensioneringskontoen fra og med dette tidspunkt ikke for omfattet af denne bestemmelse.

•••

Stk. 4 Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om overførsel til andre pengeinstitutter, overdragelse til eje eller pant, frigivelse ved kontohaverens død og udlodning til ægtefælle.

•••
profile photo
Profilside