Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed
-
1) undlader at opfylde pligt til at tilbageholde afgift,
-
2) undlader at indbetale tilbageholdte afgiftsbeløb i rette tid,
-
3) undlader at give underretning som nævnt i § 38, stk. 1, 5. pkt.,
-
4) undlader at sørge for, at vedkommende forsikringsselskab m.v. rettidigt får underretning som nævnt i § 30, stk. 8,
-
5) undlader at påse, at der i det pågældende livsforsikringsselskab m.v. ikke anvendes et større beløb end grundbeløbet som nævnt i § 16, stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. § 16, stk. 1, 3. pkt.
Stk. 2 Er forholdet begået med forsæt til at unddrage statskassen afgift, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Pensionsbeskatningsbekendtgørelsen
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen ansat bøde.
Stk. 2 I sager om overtrædelse af denne lov, der behandles administrativt efter stk. 1, finder retsplejelovens § 752, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 895 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3 Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.