Pensionsbeskatningsloven § 19A

Denne konsoliderede version af pensionsbeskatningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven)

Lov nr. 310 af 09. juni 1971,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september 2020,
som ændret ved lov nr. 1521 af 27. oktober 2020, lov nr. 2197 af 29. december 2020, lov nr. 2202 af 29. december 2020, lov nr. 2223 af 29. december 2020, lov nr. 465 af 20. marts 2021, lov nr. 2610 af 28. december 2021, lov nr. 902 af 21. juni 2022, lov nr. 1389 af 05. oktober 2022, lov nr. 609 af 31. maj 2023, lov nr. 718 af 13. juni 2023, lov nr. 753 af 13. juni 2023 og lov nr. 1564 af 12. december 2023

§ 19A

Hvis en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører som følge af fraflytning til udlandet, skal personens skattepligtige indkomst for det år, hvori skattepligten ophører, og de 4 forudgående indkomstår (5-årsperioden) forhøjes efter reglerne i §§ 19 B og 19 C. Indkomsten forhøjes, når en arbejdsgiver inden for denne periode har forhøjet tilsagnet eller indbetalingerne vedrørende en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed, der som led i et ansættelsesforhold er oprettet for den pågældende person. 1. og 2. pkt. gælder også, når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.