14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Pensionsloven § 34

Lov om social pension paragraf 34

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af pensionsloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. April 2022. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§34 Særlige udbetalingsregler
Hvis pensionen ikke har været udbetalt under ophold i boformer m.v., jf. § 46, genoptages udbetalingen med virkning fra 1 måned før opholdets ophør. Hvis pensionisten før opholdet fik udbetalt sin pension forud, genoptages udbetalingen dog med virkning fra opholdets ophør.

•••

Stk. 2 Hvis pensionen ikke har været udbetalt under unddragelse, jf. § 46 a, genoptages udbetalingen med virkning fra unddragelsens ophør. Udbetalingen genoptages dog ikke, hvis pensionisten i umiddelbar forlængelse af unddragelsens ophør indsættes til strafafsoning i fængsel eller arresthus.

•••

Stk. 3 Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse ved varetægtsfængsel.

•••

Stk. 4 Er udbetaling af pension ophørt, jf. § 46 b, genoptages udbetalingen med virkning fra det tidspunkt, hvor personen har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

•••
profile photo
Profilside