PET-loven § 1

Denne konsoliderede version af pET-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)

Lov nr. 604 af 12. juni 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 07. marts 2017,
som ændret ved lov nr. 503 af 23. maj 2018 og lov nr. 1706 af 27. december 2018

§ 1

Politiets Efterretningstjeneste har til opgave at

  • 1) forebygge, efterforske og modvirke forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder m.v., jf. straffelovens kapitel 12 og 13,

  • 2) udarbejde trusselsvurderinger,

  • 3) bistå det øvrige politi,

  • 4) holde justitsministeren underrettet om forhold af betydning for landets indre sikkerhed, om forhold af væsentlig betydning inden for efterretningstjenestens virksomhed og om vigtige enkeltsager,

  • 5) være national sikkerhedsmyndighed og rådgive og bistå offentlige myndigheder og private i sikkerhedsspørgsmål, herunder at bistå ved personsikkerhedsundersøgelser,

  • 6) beskytte personer, organisationer og myndigheder og

  • 7) udføre øvrige opgaver, som efter gældende ret er henlagt til tjenesten.

Stk. 2 Justitsministeren kan bestemme, at andre opgaver, der har sammenhæng med de i stk. 1, nr. 1-7, nævnte, henlægges til Politiets Efterretningstjeneste.