Plantenyhedsloven § 21

Denne konsoliderede version af plantenyhedsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om plantenyheder

Lov nr. 866 af 23. december 1987,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1131 af 03. juli 2020

§ 21

De vilkår, der er nævnt i § 16, stk. 1, kan gøres gældende af sortsejeren i tidsrummet fra anmeldelsen af en sort til dennes optagelse i Plantenyhedsregisteret (anmeldelsesperioden), hvis sortsejeren giver meddelelse herom til Plantenyhedsnævnet. Beskyttelsesperioden i § 12 beregnes i dette tilfælde fra dagen for meddelelsens indførelse i Plantenyhedsnævnets dagbog. Bestemmelserne i §§ 11 og 20 finder tilsvarende anvendelse i anmeldelsesperioden.

Stk. 2 Licensafgifter, der opkræves i anmeldelsesperioden, skal af producenten indsættes på en spærret konto i et pengeinstitut til fordel for sortsejeren. Beløbet frigives, hvis sorten optages i Plantenyhedsregistret. I modsat fald tilbagebetales det deponerede beløb til producenten inkl. påløbne renter.

Stk. 3 Trækkes anmeldelsen af en sort tilbage, eller afvises sorten fra optagelse i Plantenyhedsregisteret, kan sorten frit anvendes ved formering. En producent, der i anmeldelsesperioden har anvendt sorten ved formering, skal stilles på samme måde som ved anvendelse af en ubeskyttet sort.