Plejefamiliebekendtgørelsen § 7

Denne konsoliderede version af plejefamiliebekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om plejefamilier

Bekendtgørelse nr. 1489 af 06. december 2023

Intensiv støtte i begyndelsen af en anbringelse
§ 7

Forældre i plejefamilier er forpligtet til at modtage intensiv støtte i det første år af anbringelsen af et barn eller en ung, jf. § 56, stk. 2, i barnets lov.

Stk. 2 Den intensive støtte i starten af en anbringelse, jf. § 56, stk. 2, i barnets lov, skal bygge videre på det obligatoriske grundkursus, klæde plejefamilien på i forhold til generelle problemstillinger og derudover være målrettet familiens konkrete behov i forhold til det barn eller den unge, der er blevet anbragt i familien.

Stk. 3 Den intensive støtte skal svare til mindst 1 ekstra dags efteruddannelse, sådan at plejefamilien modtager efteruddannelse svarende til mindst 3 hele kursusdage årligt i det første år af anbringelsen af et barn eller en ung, medmindre særlige forhold gør sig gældende.