Politiloven § 6

Denne konsoliderede version af politiloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om politiets virksomhed

Lov nr. 444 af 09. juni 2004,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 29. november 2019,
som ændret ved lov nr. 131 af 27. februar 2018, lov nr. 1174 af 08. juni 2021, lov nr. 801 af 07. juni 2022, lov nr. 891 af 21. juni 2022, lov nr. 897 af 21. juni 2022 og lov nr. 1786 af 28. december 2023

§ 6

På steder, hvor der efter lov om knive og blankvåben m.v. § 1 gælder forbud mod at besidde eller bære knive m.v., kan politiet besigtige en persons legeme samt undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, med henblik på at kontrollere, om nogen besidder eller bærer våben, jf. stk. 2.

Stk. 2 Besigtigelse og undersøgelse som nævnt i stk. 1 kan ske, hvis der er grund til det med henblik på at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd.

Stk. 3 Beslutning om besigtigelse og undersøgelse efter stk. 1 træffes af politidirektøren eller den, som denne bemyndiger hertil. Beslutningen skal være skriftlig og indeholde en begrundelse og en angivelse af det sted og tidsrum, som beslutningen gælder for.