Ændringslov nr. 634 af 16. juni 2014

»§ 5. En ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse, senest i august måned året efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang hertil, hvis ansøgeren

1) har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9·- eller 10·-klasseprøver eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve og

2) er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Stk. 2. En ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 1, har dog adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Stk. 3. En ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 2, har dog adgang, hvis den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Stk. 4. En ansøger kan ikke optages på grundforløbets 1. del, hvis ansøgeren har

1) været optaget på grundforløbets 1. del,

2) modtaget undervisning på en produktionsskole af mindst 1 års varighed rettet mod optagelse til en erhvervsuddannelse eller

3) gennemført 1 år af en gymnasial uddannelse.

§ 5 a. En ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det år, hvor ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang til grundforløbets 2. del, hvis ansøgeren

1) opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, og

2) den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Stk. 2. En ansøger, som ikke opfylder betingelserne i stk. 1, har dog adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddannelse, eller hvis betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, ved regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, helt eller delvis er fraveget for den pågældende uddannelse.

Stk. 3. En ansøger har uanset stk. 1 adgang til grundforløbets 2. del, hvis der søges om optagelse i direkte forlængelse af gennemførelse af grundforløbets 1. del.

Stk. 4. En ansøger uden en uddannelsesaftale, der omfatter grundforløbets 2. del, kan kun optages på grundforløbets 2. del tre gange.

§ 5 b. En ansøger med uddannelsesaftale har uanset bestemmelserne i § 5 og § 5 a, stk. 1-3, direkte adgang til grundforløbets 2. del, men optages dog på 1. del, hvis

1) det er omfattet af uddannelsesaftalen og

2) ansøgeren søger om optagelse til påbegyndelse, senest i august måned året efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse.

§ 5 c. Optagelse på en skole til en uddannelses hovedforløb er betinget af, at eleven har gennemført 2. del af et adgangsgivende grundforløb, jf. dog § 12, stk. 1, 4. pkt., eller har mindst tilsvarende kvalifikationer. Eleven skal endvidere have indgået uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2, § 66 e, stk. 1, § 66 l, stk. 1, og § 66 p, stk. 1. Elever i uddannelser, som ikke er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1, og elever på euv, som ikke er i beskæftigelse, jf. § 66 y, stk. 1, nr. 1, optages dog uden uddannelsesaftale.

Stk. 2. En skole kan optage elever uden uddannelsesaftale til en skoleperiode i et hovedforløb, hvis eleven har gennemført grundforløbets 2. del og de eventuelt forudgående skoleperioder i hovedforløbet og eleven er eller umiddelbart før optagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i praktikuddannelsen i erhvervsuddannelsen. Skolen underretter vedkommende faglige udvalg eller udvalg, der varetager opgaver og funktioner som fagligt udvalg, jf. § 37, stk. 2, om optagelsen.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om, at adgang til en uddannelses hovedforløb tillige er betinget af, at et særligt studiekompetencegivende forløb er gennemført i henhold til lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.«

»En erhvervsuddannelse varer i almindelighed ikke over 4 år og 6 måneder. En erhvervsuddannelse består af et grundforløb og et hovedforløb og kan tillige indeholde et særligt studiekompetencegivende forløb, jf. regler fastsat i medfør af § 5 c, stk. 3.  Grundforløbet er opdelt i en 1. del af 20 skoleugers varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugers varighed.«

»§ 14. Uddannelsernes grundforløb organiseres af skolerne inden for rammer, hvorom undervisningsministeren fastsætter regler efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.«

»Grundforløbets 1. del omfatter introducerende, bred og almen erhvervsfaglig undervisning med faglig progression i forhold til en fagretning samt løbende afklaring af elevens uddannelsesvalg. Grundforløbets 2. del omfatter uddannelsesspecifik undervisning rettet mod elevens opfyldelse af de adgangskrav, der stilles ved overgangen til skoleundervisning i uddannelsens hovedforløb, jf. stk. 2, og anden undervisning, som sigter mod elevens opfyldelse af uddannelsens mål.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 2.

»Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om grundfagenes mål, indhold, niveau og bedømmelseskriterier.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

»Stk. 2. Erhvervsfag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, som sigter mod en eller flere uddannelser og bidrager til at give eleven generel erhvervskompetence.

Stk. 3. Uddannelsesspecifikke fag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der har til formål at give eleven en specifik erhvervskompetence. Eleverne vælger specialefag blandt de uddannelsesspecifikke fag, der er godkendt for uddannelsen.

Stk. 4. En arbejdsmarkedsuddannelse, der er godkendt som et valgfrit specialefag i en erhvervsuddannelse eller er optaget i en erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d, kan ikke udbydes som enkeltfag.«

»9) Organisering af uddannelsernes grundforløb, jf. § 14.«

»12) Regler om grundfag, jf. § 25, stk. 2.«

»22) Hvilke uddannelser der udbydes med skolepraktik, jf. § 66 b, stk. 3.«

»26) Regler om krav til afslutning af et særligt studiekompetencegivende forløb ved overgang til en uddannelses hovedforløb, jf. § 5 c, stk. 3.«

Nr. 7 bliver herefter nr. 6.

»Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal stille praktikpladser til rådighed inden for social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse.«

»Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvilke uddannelser der udbydes med skolepraktik.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

»Kapitel 7 d

Erhvervsuddannelse for voksne (euv)

§ 66 u. Erhvervsuddannelse for voksne (euv) er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1.

Stk. 2. Euv har samme mål, niveau og afsluttende prøve som den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge og giver ret til tilsvarende uddannelsesbevis og samme betegnelse.

Stk. 3. Euv kan udbydes af skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. § 18.

§ 66 v. Elever, der er fyldt 25 år på tidspunktet for erhvervsuddannelsens begyndelse, skal gennemføre uddannelsen som euv.

Stk. 2. En euv indledes med en vurdering af elevens praktiske og teoretiske kompetencer med udgangspunkt i målene for uddannelsen samt eventuel grundforløbsundervisning. Kompetencevurderingen foretages på grundlag af dokumentation fra eleven og et eventuelt kompetenceafklarende forløb og kan have en varighed fra ½ dag og op til 10 dage.

Stk. 3. Kompetencevurderingen skal være omfattet af elevens eventuelle uddannelsesaftale, jf. kapitel 7, med en virksomhed.

§ 66 x. De faglige udvalg udvikler standardiserede hovedforløb for voksne og bestemmer indholdet i regler om elevers fritagelse for skole- og praktikdele, jf. § 4, stk. 2, § 13, stk. 3, og § 38, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2. Hvad angår både skoleundervisning og praktikuddannelse, skal et hovedforløb tilrettelagt for voksne i almindelighed være af kortere varighed end hovedforløbet i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge. Praktikuddannelsen kan højst vare 2 år.

Stk. 3. For hovedforløb, hvor vedkommende faglige udvalg ikke har udviklet et standardiseret hovedforløb, jf. stk. 1, tilrettelægger skolen uanset bestemmelserne i § 13, stk. 4, erhvervsuddannelsen for voksne efter regler fastsat af undervisningsministeren i medfør af § 13, stk. 3.

§ 66 y. Skolen vejleder eleven og udarbejder i samråd med denne og en eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan for eleven. Uddannelsesplanen udarbejdes på grundlag af reglerne om uddannelsen og skolens vurdering af elevens kompetencer inden for følgende rammer, således at elevens uddannelse bliver så kort som mulig:

1) Elever, der har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktikuddannelse. Elever, der påbegynder forløbet efter en længerevarende ledighedsperiode, og som derfor har et særligt behov for at få styrket deres arbejdsmarkeds- og uddannelsesparathed, kan tilbydes et suppleringsmodul af op til 9 ugers varighed.

2) Elever, der har mindre end 2 års relevant erhvervserfaring eller har en forudgående uddannelse, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne med praktikuddannelse og med mulighed for at modtage undervisning fra grundforløbets 2. del.

3) Elever, der hverken har relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse, skal gennemføre et uddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog uden grundforløbets 1. del.

Stk. 2. Uddannelsesforløbet, jf. stk. 1, kan yderligere afkortes på baggrund af elevens individuelle kompetencer.

Stk. 3. I uddannelsesplanen angives de teoretiske og praktiske kompetencer, som skolen har anerkendt, jf. § 66 v, stk. 2, og det uddannelsesforløb, eleven skal gennemføre, jf. stk. 1.

Stk. 4. Uddannelsesplanen gælder for det samlede uddannelsesforløb, uanset hvilken skole der optager eleven under forløbet. Uddannelsesplanen revideres efter regler, der fastsættes i medfør af § 66 z.

§ 66 z. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om kompetencevurdering og uddannelsesplaner for euv, herunder regler, hvorefter en elev kan indbringe en afgørelse truffet af skolen vedrørende elevens praktiske kompetencer for vedkommende faglige udvalg.«

»Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til befordring til unge, der deltager i tilbud efter § 2 a, stk. 5, i det omfang tilbuddet ikke allerede er omfattet af en anden befordringsordning.«

Ȥ 2 c. En elev skal ved udgangen af grundskolens 9. klasse have en plan for sin videre uddannelse, som skal indeholde:

1) Elevens mål for uddannelse efter grundskolen.

2) Elevens ønske om ungdomsuddannelse, 10. klasse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der kan føre frem til, at eleven bliver uddannelsesparat.

3) Ungdommens Uddannelsesvejlednings eller skolens vurdering efter § 2 g af, om eleven har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

4) Forældremyndighedens indehavers eventuelle bemærkninger.

Stk. 2. For elever, der vælger 10. klasse, skal det af uddannelsesplanen endvidere fremgå, hvad eleven vil opnå med undervisningsforløbet i 10. klasse.

Stk. 3. Forældremyndighedens indehaver eller eleven selv, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed, har ansvaret for, at der udarbejdes en uddannelsesplan, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. For elever på skoler, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning forestår vejledningen, har Ungdommens Uddannelsesvejledning ansvaret for uddannelsesplanen, hvis eleven vurderes ikkeuddannelsesparat, jf. §§ 2 g og 2 h. Det samme gælder for elever på skoler, jf. § 4, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke forestår vejledningen.

Stk. 5. Elevens uddannelsesplan underskrives af eleven og forældremyndighedens indehaver og i tilfælde omfattet af stk. 4 tillige af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Stk. 6. Indtil eleven fylder 18 år, skal uddannelsesplanen revideres, når det er påkrævet, jf. stk. 3 og 4. Revision af uddannelsesplanen skal ske i samarbejde med eleven og forældremyndighedens indehaver. I 10. klasse foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning eller skolen, hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke forestår vejledningen, jf. § 4, den løbende revision af uddannelsesplanen for alle elever.

Stk. 7. Hvis eleven søger om optagelse til en ungdomsuddannelse eller i 10. klasse, anvendes elevens uddannelsesplan som ansøgning om optagelse. Hvis eleven søger en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller 10. klasse, sender Ungdommens Uddannelsesvejledning eller den, der efter stk. 3 og 4 har ansvaret for at udarbejde uddannelsesplanen, elevens uddannelsesplan til den først prioriterede institution, jf. dog § 2 h, stk. 3. I andre tilfælde sendes uddannelsesplanen til den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregisteret.

Stk. 8. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsesplanens form og indhold og om frister m.v.«

»Det skal endvidere fremgå af uddannelsesplanen, om der i 10. klasse skal iværksættes en særlig indsats som nævnt i § 2 g, stk. 3.«

»§ 2 g. Elever i folkeskolen, der i 9. og 10. klasse søger om optagelse til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, skal have en vurdering af, om de har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre ungdomsuddannelsen (uddannelsesparathed), jf. dog stk. 7. Der vurderes til enten gruppen af gymnasiale uddannelser eller gruppen af erhvervsuddannelser, medmindre eleven har ønske om begge kategorier, hvor der vurderes til begge.

Stk. 2. Vurderingen indledes i 8. klasse og foretages, medmindre særlige forhold gør sig gældende, i overensstemmelse med stk. 1. Vurderingen omfatter på dette klassetrin alle elever. Elever, der i 8. klasse har mindst 4,0 i gennemsnit af standpunktskarakterer, og hvor skolens leder vurderer, at de sociale og personlige forudsætninger er tilstrækkelige, anses for uddannelsesparate også efter 9. og 10. klasse, jf. dog stk. 5 og 6. For øvrige elever, jf. dog § 2 h, foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning efter regler udstedt i medfør af § 2 i og på grundlag af oplysninger fra elevens skole en vurdering af, om eleven er uddannelsesparat efter stk. 1.

Stk. 3. For ikkeuddannelsesparate elever, jf. stk. 2, iværksætter Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolens leder i samarbejde en målrettet vejlednings- og skoleindsats for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat ved afslutningen af 9. klasse. For elever, der ikke er uddannelsesparate efter 9. klasse, jf. stk. 4-6, og som ønsker at gå i 10. klasse, vurderes, hvad der skal iværksættes i 10. klasse for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat i løbet af 10. klasse.

Stk. 4. For de elever, der er nævnt i stk. 3, foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning en ny vurdering af, om de har opnået de faglige, sociale og personlige forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Stk. 5. For elever, der er vurderet uddannelsesparate i 8. klasse, foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning alene en fornyet vurdering i 9. klasse, hvis elevens faglige niveau falder eller skolens leder vurderer, at elevens sociale og personlige forudsætninger har ændret sig væsentligt i negativ retning. Der foretages endvidere en fornyet vurdering, hvis eleven søger en anden kategori af ungdomsuddannelse. Den fornyede vurdering foretages alene, hvis eleven søger en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af 9. klasse eller ønsker at gå i 10. klasse, jf. stk. 3.

Stk. 6. Stk. 5, 1. og 2. pkt., gælder også for elever i 10. klasse, der er vurderet uddannelsesparate i 9. klasse.

Stk. 7. En elev, der har indgået en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser eller er optaget på en uddannelsesinstitution, anses for uddannelsesparat.

Stk. 8. Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning ved vurderingen i 9. eller 10. klasse vurderer, at en elev ikke er uddannelsesparat, kan forældremyndighedens indehaver eller eleven selv, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed, forlange, at en ungdomsuddannelsesinstitution, der udbyder den kategori af ungdomsuddannelse, som eleven ønsker at søge optagelse til, foretager en ny vurdering af, om eleven er uddannelsesparat. Efter anmodning fra Ungdommens Uddannelsesvejledning foretager ungdomsuddannelsesinstitutionen vurderingen. Ungdomsuddannelsesinstitutionens vurdering træder i stedet for den vurdering, som Ungdommens Uddannelsesvejledning har foretaget.«

»§ 2 h. § 2 g gælder også for elever i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning.

Stk. 2. § 2 g gælder endvidere også for elever på de skoler, der er nævnt i § 4, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning forestår vejledningen. For elever, der går på skoler, der er nævnt i § 4, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke forestår vejledningen, foretager skolen uddannelsesparathedsvurderingen.

Stk. 3. Hvis elevens skole har foretaget uddannelsesparathedsvurderingen i 9. eller 10. klasse, jf. stk. 2, 2. pkt., og eleven ønsker at fortsætte i en ungdomsuddannelse, hvortil elevens forudsætninger efter skolens vurdering ikke er tilstrækkelige, foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregisteret, en ny vurdering af, om eleven er uddannelsesparat.

§ 2 i. Undervisningsministeren fastsætter på følgende områder nærmere regler om uddannelsesparathedsvurderingen, jf. §§ 2 g og 2 h:

1) Kriterier for de faglige, sociale og personlige forudsætninger, der skal indgå.

2) Det karaktergennemsnit, der skal være opnået for at opfylde de faglige forudsætninger.

3) De standpunktskarakterer, der skal indgå i vurderingen.

4) Mulighed for at få foretaget revurdering eller gå til optagelsesprøve på uddannelsesinstitutionen.

5) Procedurer, tidsfrister og lign., herunder frist for, hvornår oplysninger, der skal bruges i vurderingen, skal være til disposition.

6) Mulighed for fravigelser af reglerne for enkelte elever i helt særlige tilfælde.«

»Stk. 3. Vejledningen skal endvidere gives til unge under 25 år med bopæl eller længevarende ophold i kommunen, når de pågældende hverken er i fuldtidsbeskæftigelse eller i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, efter at de har forladt grundskolen eller 10. klasse. Andre unge under 25 år skal have vejledning, hvis de henvender sig herom. Ungdommens Uddannelsesvejledning kan efter anmodning fra og finansieret af jobcenteret yde vejledning til unge under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

»Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal sørge for, at der tilrettelægges en særlig målrettet vejledningsindsats for elever, der ikke er uddannelsesparate i 8., 9. eller 10. klasse, jf. § 2 g.«

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der for elever i folkeskolens 9. og 10. klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, etableres en mentorordning eller i helt særlige tilfælde en anden indsats i overgangen til ungdomsuddannelse.«

»Stk. 3. Undervisningen i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job skal tilrettelægges i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. lov om folkeskolen. Vejledningen bygger bl.a. på den viden og de færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i emnet, og undervisningen i emnet har betydning for, at eleverne kan træffe valg om ungdomsuddannelse på et oplyst og kvalificeret grundlag.«

»Introduktionskurser i 8. klasse er vejlednings- og undervisningsforløb, der skal bidrage til, at den unge bliver afklaret og motiveret for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Kurserne skal omfatte introduktion til mindst en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse.«

Stk. 1-5 bliver herefter stk. 2-6.

»Elever i folkeskolens 8. klasse og i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning på tilsvarende klassetrin skal ved introduktionskurser til ungdomsuddannelser forberedes på valget af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Introduktionskurser kan tillige tilbydes 8. klasses elever i andre skoleformer.«

»Introduktionskurser efter stk. 1 i 8. klasse har en samlet varighed på 5 dage.«

»Som led i den indsats, der skal iværksættes i medfør af § 2 g, stk. 3, skal elever i folkeskolen og i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning deltage i brobygning i 9. klasse, medmindre lederen af elevens skole i samråd med Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det ikke vil gavne elevens mulighed for fortsat uddannelse. Der kan endvidere tilbydes brobygning til elever i 9. klasse i andre skoleformer som led i indsatsen for ikkeuddannelsesparate elever.«

»Stk. 4. Elever, der i henhold til lov om folkeskolen følger undervisningen i erhvervsrettet 10. klasse (eud10), skal deltage i brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse i 6 uger svarende til 126 timer.«

»§ 14. Undervisningsministeren sikrer, at der sker en koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til ungdomsuddannelserne, med henblik på at ansøgerne optages på den højest muligt prioriterede uddannelse og uddannelsesinstitution, og således at der sker en effektiv ressourceudnyttelse af den samlede optagelseskapacitet på uddannelserne. Undervisningsministeren kan for ungdomsuddannelserne fastsætte nærmere regler om koordinering, herunder fastsætte regler om anvendelse af internetbaseret kommunikation og digital signering.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren sikrer for de videregående uddannelser, at der sker en koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til uddannelserne, med henblik på at ansøgerne optages på den højest muligt prioriterede uddannelse og uddannelsesinstitution, og således at der sker en effektiv ressourceudnyttelse af den samlede optagelseskapacitet på uddannelserne. Reglerne om koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til de videregående uddannelser, herunder fastsættelse af regler om internetbaseret kommunikation og digital signering, fastsættes efter forhandling med kulturministeren.«

»§ 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolens leder iværksætter fra 8. klasse en målrettet indsats for elever, der er vurderet ikkeuddannelsesparate, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. I den målrettede indsats indgår obligatorisk brobygning i 9. klasse, medmindre skolens leder i samråd med Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det ikke vil gavne elevens muligheder for fortsat uddannelse. Den målrettede vejledningsindsats og brobygning sker efter lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.«

»Stk. 4. Elevplanen skal for hver elev på 8. og 9. klassetrin indeholde oplysninger til brug for vurderingen af elevens uddannelsesparathed, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse, m.v. Elevplanen skal indeholde oplysninger om:

1) Hvilken ungdomsuddannelse eleven påtænker at søge efter 9. eller 10. klasse.

2) En vurdering af, om eleven har de nødvendige sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.

3) Den besluttede indsats, der skal iværksættes over for elever, der er vurderet ikkeuddannelsesparate i 8. klasse eller senere.«

»Kommunalbestyrelsen kan ved indgåelse af overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, tilbyde et 10·-klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Eleven skal opfylde adgangskravene til erhvervsuddannelserne, jf. lov om erhvervsuddannelser, for at kunne påbegynde forløbet.«

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan henlægge erhvervsrettede 10·-klasseforløb som nævnt i stk. 1 og 2 og § 19 j til ungdomsskolens heltidsundervisning, jf. lov om ungdomsskoler. Eud10 skal tilrettelægges i overensstemmelse med § 19 j.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

»Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kombinationen af 10. klasse og 1. del af erhvervsuddannelsens grundforløb, jf. stk. 1, herunder om overenskomstens indhold.«

»Elever, der har fulgt undervisningen i eud10, jf. § 19 j, skal aflægge prøve i dansk og matematik, hvis de ikke ved afslutningen af 9. klasse har opnået mindst 2,0 i karaktergennemsnit i hvert af fagene ved folkeskolens 9·-klasseprøver.«

»For eud10, jf. § 19 j, gælder bestemmelsen i § 22, stk. 8.«

»§ 19 j. Kommunalbestyrelsen skal foruden den almindelige 10. klasse, jf. §§ 19 b-19 d, tilbyde et erhvervsrettet 10·-klasseforløb (eud10), som er særligt målrettet elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men ikke opfylder de faglige adgangskrav hertil, jf. lov om erhvervsuddannelser, eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. Eud10 skal tilrettelægges som et helårsforløb, der omfatter mindst 840 årlige undervisningstimer.

Stk. 2. Eud10 omfatter den obligatoriske del af 10. klasse, jf. § 19 c, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Brobygning, jf. § 19 c, stk. 4, omfatter brobygning svarende til 126 undervisningstimer til erhvervsrettet ungdomsuddannelse, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Stk. 4. Den valgfri del af eud10 omfatter 294 undervisningstimer og skal introducere til erhvervsuddannelserne, jf. lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der mindst samarbejdes med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse svarende til 252 undervisningstimer. Heri indgår de 126 timers brobygning, jf. stk. 3. Kommunalbestyrelser og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, indgår overenskomster om samarbejdet, således at eleverne kan introduceres til alle de hovedområder, som erhvervsuddannelsernes grundforløb er organiseret inden for.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter antallet af elever, der kan optages, og hvilke kriterier der lægges til grund for optagelsen, hvis der er flere ansøgere, end der kan optages.

Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet i den valgfri del af eud10 og om samarbejdet om eud10 med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, herunder om overenskomsten m.v.«

»Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en skole, jf. stk. 1, nr. 3-6, om udbud af eud10. Forløbet skal tilrettelægges i overensstemmelse med § 19 j. Finansieringen heraf er et anliggende mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende skole.

Stk. 9. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere krav til indholdet af overenskomsten, der er nævnt i stk. 8.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 10.

»Stk. 2. For elever under erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, ydes refusion efter stk. 1 med en særlig takst for voksne, såfremt arbejdsgiveren udbetaler voksenløn. Udbetales almindelig elevløn, ydes refusion med de takster, der gælder for elever under 25 år. For elever, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til lønrefusion efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har beskæftiget den pågældende på fuld tid i sammenhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en sammenhængende periode, der svarer til 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse. 3. pkt. finder anvendelse, uanset om arbejdsgiveren udbetaler voksenløn eller almindelig elevløn.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

»I 2015 udgør bidraget 2.154 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og -lønniveau. I 2016 udgør bidraget 2.093 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og -lønniveau. Herefter udgør bidraget 2.110 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og -lønniveau.«

»Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler i 2014 et bidrag på 566 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2013-pris- og -lønniveau. I 2015 udgør bidraget 546 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og -lønniveau.«

»§ 2. En elev, som efter denne lov gennemfører et eux-forløb, hvor der i en erhvervsuddannelse indgår undervisning på A-, B- og C-niveau (gymnasialt niveau), har ud over ret til bevis for den gennemførte erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser ret til bevis for at have opnået en gymnasial eksamen, der giver generel studiekompetence (eux-bevis).«

»§ 3 a. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om eux-forløb, hvor undervisning på gymnasialt niveau afsluttes i et særskilt studiekompetencegivende forløb forud for en erhvervsuddannelses hovedforløb. I sådanne forløb får eleverne et bevis for opnået generel studiekompetence, når de krævede prøver, jf. § 5, er aflagt ved afslutningen af det studiekompetencegivende forløb og eksamen er bestået.«

»Undervisningsministeren beslutter efter samråd med det relevante faglige udvalg, for hvilke erhvervsuddannelser, herunder trin og specialer, der skal udformes eux-forløb.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter inddragelse af det relevante faglige udvalg nærmere regler om indhold og tilrettelæggelse af eux-forløbet. Det kan i den forbindelse fastsættes, at fag på gymnasialt niveau i forløbet skal være fra en eller flere bestemte gymnasiale uddannelser. Eux-forløb udformes uden eventuel trindeling.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

»§ 4 a. Skolen skal sikre, at undervisningen i fag på gymnasialt niveau så vidt muligt knyttes an til den konkrete elevgruppes erhvervsuddannelser, herunder at opgaver, projekter m.v. i rimeligt omfang giver mulighed for at inddrage viden, begreber og indhold fra den enkelte elevs uddannelse.«

»Undervisningsministeren fastsætter regler om, at lærere med en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD 2. del), som har undervisningskompetence til erhvervsuddannelse, men ikke opfylder kravene til lærerkvalifikationer i §§ 29-31 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), med nærmere fastlagt fagdidaktisk supplering kan opnå undervisningskompetence i eux-forløb i relevante gymnasiale merkantile fag.«

»En institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med en kommunalbestyrelse om at varetage 10·-klasseundervisning, jf. folkeskoleloven.«

»Stk. 2. En institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 1, stk. 1, kan efter aftale med en eller flere produktionsskoler varetage nærmere bestemte administrative opgaver i overensstemmelse med stk. 1. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

»I beregningen indgår kombinationsforløb, jf. stk. 4, ikke.«

»§ 20 a. En produktionsskole kan efter aftale med en eller flere produktionsskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om varetagelsen af de administrative opgaver, jf. stk. 1.«

»Stk. 4. Til kursister, som får udstedt bevis for bestået prøve på social- og sundhedsuddannelsens trin 1 som erhvervsuddannelse for voksne eller den pædagogiske assistentuddannelse som erhvervsuddannelse for voksne, tilbagebetales deltagerbetalingen efter stk. 1.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilbagebetaling af deltagerbetalingen, herunder om krav til dokumentation som betingelse for tilbagebetalingen.«