14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Produktionsskoleloven  - Denne lov ophæves den 1. august 2019, men er stadigt relevant for elever, som påbegyndte en uddannelse mens loven var gældende. § 1

Lov om produktionsskoler paragraf 1

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af produktionsskoleloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. January 2017. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§1 Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Tilbuddet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse.

•••

Stk. 2 Tilbuddet skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob eller lignende. Tilbuddet skal endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

•••

Stk. 3 Tilbuddet tilrettelægges med særligt henblik på, at den unge opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse.

•••

Stk. 4 Tilbuddet tilrettelægges som heltidsundervisning. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

•••

Stk. 5 Optagelse og udskrivning af deltagere finder sted løbende under hensyn til de enkelte deltageres behov. Ved optagelsen udarbejdes en plan for den enkelte deltagers forløb. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

•••

Stk. 6 En produktionsskole kan kun optage deltagere med tilskud efter lovens kapitel 3, når kommunalbestyrelsen i den unges bopælskommune gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at den unge er omfattet af produktionsskolernes målgruppe efter stk. 1. For deltagere, der er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, vurderer kommunalbestyrelsen i produktionsskolens beliggenhedskommune gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning, om den unge er omfattet af produktionsskolens målgruppe. Vurderer Ungdommens Uddannelsesvejledning, at den unge er omfattet af målgruppen, kan den unge umiddelbart og i op til 6 måneder herefter optages og begynde på en produktionsskole med tilskud efter lovens kapitel 3.

•••
profile photo
Profilside