14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Produktionsskoleloven  - Denne lov ophæves den 1. august 2019, men er stadigt relevant for elever, som påbegyndte en uddannelse mens loven var gældende. § 4

Lov om produktionsskoler paragraf 4

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af produktionsskoleloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. January 2017. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§4 Produktionsskoler etableres som selvejende institutioner med vedtægter, der godkendes af den kommunalbestyrelse, der helt eller delvis yder grundtilskud til skolen, jf. § 9, stk. 1.

•••

Stk. 2 Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om, hvad der skal foretages ved skolens ophør, herunder at eventuelle overskydende midler skal anvendes til beslægtede formål efter kommunalbestyrelsens godkendelse.

•••

Stk. 3 Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om vedtægternes indhold.

•••

Stk. 4 Ved godkendelse af vedtægterne skal kommunalbestyrelsen påse, at skolen råder over egnede lokaler, jf. § 2, stk. 9, og kan påbegynde sin virksomhed på et realistisk økonomisk grundlag.

•••

Stk. 5 Godkendelse af en produktionsskoles vedtægter skal tilbagekaldes, hvis skolen ophører med at drive produktionsskolevirksomhed, eller hvis skolens virksomhed ikke længere er i overensstemmelse med denne lov eller regler fastsat i medfør heraf. Tilbagekaldelsen kan ske uden varsel.

•••

Stk. 6 Godkendelsen af en produktionsskoles vedtægter kan endvidere tilbagekaldes, såfremt der ikke længere er behov for skolen. Tilbagekaldelsen skal ske med mindst et års varsel til en 1. januar.

•••

Stk. 7 Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved tilbagekaldelse af godkendelse af vedtægter.

•••

Stk. 8 Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kravene til det økonomiske grundlag ved etablering af skoler.

•••
profile photo
Profilside