PSI-loven § 11

Denne konsoliderede version af pSI-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer

Lov nr. 596 af 24. juni 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1764 af 26. august 2021,
som ændret ved lov nr. 748 af 13. juni 2023

Praktiske ordninger
§ 11

Den offentlige myndighed og offentlige virksomhed offentliggør en oversigt over dokumenter og datasamlinger, der stilles til rådighed for videreanvendelse efter denne lov.

Stk. 2 Beslutning om ikke længere at stille bestemte dokumenter og datasamlinger til rådighed for videreanvendelse eller ikke længere at opdatere dem skal offentliggøres snarest muligt i elektronisk form.

Stk. 3 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af dokumenter og datasamlinger efter stk. 1 og 2.