Radio- og fjernsynsloven § 14

Denne konsoliderede version af radio- og fjernsynsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.

Lov nr. 1052 af 17. december 2002,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 04. september 2020,
som ændret ved lov nr. 1548 af 18. december 2018, lov nr. 2212 af 29. december 2020 og lov nr. 1595 af 28. december 2022

DR’s anden virksomhed
§ 14

DR kan udøve anden programvirksomhed efter reglerne i kapitel 8.

Stk. 2 DR kan udøve anden virksomhed, herunder teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden med henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.

Stk. 3 DR kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.

Stk. 4 DR’s anden virksomhed, jf. stk. 1-3, skal foregå på konkurrencemæssige vilkår. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for den regnskabsmæssige adskillelse mellem public service-virksomheden og anden virksomhed.

Stk. 5 Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om DR’s anden virksomhed.