Radiofrekvensloven § 3

Denne konsoliderede version af radiofrekvensloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om radiofrekvenser

Lov nr. 475 af 12. juni 2009,
jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 27. januar 2021

Politisk ramme for frekvensadministrationen
§ 3

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter et frekvenspolitisk rammemandat. Det frekvenspolitiske rammemandat indeholder bindende retningslinjer for Energistyrelsens overordnede prioritering af den danske frekvensanvendelse og Energistyrelsens administration af denne lov.

Stk. 2 I forbindelse med fastsættelse af det frekvenspolitiske rammemandat efter stk. 1 fastsætter klima-, energi- og forsyningsministeren regler om, hvilke væsentlige samfundsmæssige hensyn, jf. § 2, stk. 2, der i tilfælde af frekvensknaphed, jf. § 7, stk. 6, kan indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal træffe beslutning om valg af tildelingsmetode, jf. § 9.