Råstofbekendtgørelsen § 68

Denne konsoliderede version af råstofbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om efterforskning og indvinding af råstoffer fra søterritoriet og kontinentalsoklen

Bekendtgørelse nr. 1680 af 17. december 2018

§ 68

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

  • 1) foretager efterforskning omfattet af § 2, stk. 2, uden anmeldelse eller i øvrigt i strid med § 2, stk. 3,

  • 2) udfører efterforskning i strid med kravene i bilag 1, jf. § 5,

  • 3) undlader at indberette oplysninger som angivet i § 6, jf. bilag 2,

  • 4) udfører indvinding uden at overholde kravene i bilag 4, jf. § 16, eller

  • 5) undlader at foretage indberetning af indvundne råstoffer som angivet i 42, stk. 1 og 2, eller § 52 eller i en afgørelse i henhold til § 41.

Stk. 2 Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

  • 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller

  • 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.