Råstofloven § 4

Denne konsoliderede version af råstofloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om råstoffer

Lov nr. 357 af 06. juni 1991,
jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 26. januar 2017,
som ændret ved lov nr. 427 af 18. maj 2016, lov nr. 720 af 08. juni 2018, lov nr. 126 af 30. januar 2021 og lov nr. 900 af 21. juni 2022

§ 4

Miljø- og fødevareministeren kan med henblik på at sikre en ressourceøkonomisk anvendelse af råstofforekomsterne fastsætte regler om:

  • 1) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder,

  • 2) at der ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder skal anvendes affalds- eller erstatningsprodukter eller ske genanvendelse,

  • 3) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved fremstilling af industriprodukter,

  • 4) oparbejdning af visse råstofkvaliteter i forbindelse med indvindingen, og

  • 5) at affalds- eller erstatningsprodukter samt oprensnings- og uddybningsmaterialer (klapmaterialer) fra det danske havområde skal nyttiggøres eller genanvendes som råstoffer.