Regionsloven § 10

Denne konsoliderede version af regionsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, hovedstadens udviklingsråd og hovedstadens sygehusfællesskab

Lov nr. 537 af 24. juni 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 70 af 23. januar 2024

§ 10

Regionsrådet træffer beslutning om, hvornår og hvor ordinære møder skal afholdes. Mødeplanen offentliggøres i begyndelsen af hvert regnskabsår. Ordinært møde afholdes regelmæssigt. Tid og sted for mødet offentliggøres.

Stk. 2 Lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 2-7, om indkaldelse til og afholdelse af kommunalbestyrelsens møder m.v. og § 8 a om elektronisk formidling af materiale finder tilsvarende anvendelse.