14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Registreringsafgiftsloven § 4

Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. paragraf 4

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af registreringsafgiftsloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1194 af 02. June 2021. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§4 Afgiftssatser
Afgiften beregnes for nye køretøjer og for genopbyggede køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter § 7, af køretøjets afgiftspligtige værdi med følgende satser:

  • 1) Motorcykler: 25 pct. af 17.100 kr. (2010-niveau), 85 pct. af 17.100 kr.-58.100 kr. (2010-niveau) og 150 pct. af resten.

  • 2) Andre køretøjer, jf. dog §§ 5-5 c: 25 pct. af 55.600 kr. (2010-niveau), 85 pct. af 55.600 kr.-172.900 kr. (2010-niveau) og 150 pct. af resten.

•••

Stk. 2 For personbiler beregnes et tillæg i registreringsafgiften efter stk. 1, nr. 2, på 213,5 kr. (2010-niveau) pr. g af de første 125 g CO2 pr. km, 427 kr. (2010-niveau) pr. g af de næste 35 g CO2 pr. km og 812 kr. (2010-niveau) pr. g CO2 pr. km af resten.

•••

Stk. 3 Grundlaget for tillæg efter stk. 2 er CO2-udledning som fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP), jf. Г Kommissionens forordning (EU) nr. 1151/2017 af 1. juni 2017. For personbiler, for hvilke der ikke opgøres CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. pkt., anvendes i stedet CO2-udledning opgjort efter Rådets direktiv 80/1268/EØF eller forordning (EF) nr. 692/2008 (NEDC) multipliceret med 1,21. For personbiler, for hvilke der ikke foreligger en måling af CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. pkt., men hvor der foreligger et omregnet brændstofforbrug, beregnes CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det angivne brændstofforbrug i liter pr. 100 km med 24 for benzindrevne biler og med 26,5 for dieseldrevne biler. For personbiler, for hvilke der alene foreligger et omregnet brændstofforbrug som angivet i 2. pkt., beregnes CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det angivne brændstofforbrug i liter pr. 100 km med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler. For personbiler, for hvilke der hverken foreligger angivelse af CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. eller 2. pkt. eller brændstofforbrug som angivet i 3. eller 4. pkt., beregnes CO2-udledning i stedet på baggrund af bilens forbrug af brændstof beregnet i liter pr. 100 km, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 9 eller 10. Det beregnede brændstofforbrug i liter pr. 100 km omregnes til CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det beregnede brændstofforbrug med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler.

•••

Stk. 4 Grænseværdierne for CO2-udledning, der er angivet i stk. 2, reguleres med et reguleringstal. Reguleringstallet udgør 1,00 i årene 2020 og 2021 og nedsættes med 0,033 årligt i hvert af årene 2022-2025 og med 0,011 i hvert af årene 2026-2035, og de herved fremkomne grænseværdier afrundes til nærmeste hele gram. Fra og med 2036 anvendes de samme grænseværdier som for 2035.

•••

Stk. 5 For personbiler gives der et fradrag i afgiften efter stk. 1, nr. 2, og tillæg efter stk. 2 på 18.500 kr. (2010-niveau). Fradraget kan dog højst udgøre summen af afgift efter stk. 1, nr. 2, og tillæg efter stk. 2.

•••

Stk. 6 Afgiften for brugte køretøjer beregnes på samme måde som for nye køretøjer. Beløb i stk. 1, 2 og 5, § 5 b, stk. 2-4, og § 5 c, stk. 2, nedsættes med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret, sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt.

•••

Stk. 7 Et brugt køretøjs alder regnes fra første registrering. Hvis et brugt køretøj ikke har været registreret her i landet eller i udlandet, eller hvis første registreringstidspunkt eller ibrugtagningstidspunkt ikke kan fastslås, regnes køretøjets første registreringstidspunkt eller ibrugtagning fra køretøjets fremstillingstidspunkt.

•••

Stk. 8 Beløbene i stk. 1, 2 og 5 reguleres efter personskattelovens § 20. De regulerede beløb i stk. 2 afrundes dog til nærmeste hele kronebeløb.

•••

Stk. 9 For benzindrevne og dieseldrevne biler, som er omfattet af § 5 a, stk. 2, 2. pkt., beregnes tillæg for hele CO2-udledningen med den laveste sats, jf. stk. 2.

•••
profile photo
Profilside