Registreringsafgiftsloven § 22

Denne konsoliderede version af registreringsafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

Lov nr. 221 af 26. maj 1971,
jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 24. maj 2022,
som ændret ved lov nr. 1795 af 28. december 2023, lov nr. 1796 af 28. december 2023 og lov nr. 109 af 31. januar 2024

Kontrolbestemmelser
§ 22

Ved anmeldelse af et køretøj til registrering samt ved anmeldelse af ejerskifte for et køretøj skal der for told- og skatteforvaltningen fremlægges bevis for, at der af hensyn til afgiften efter denne lov intet er til hinder for køretøjets registrering, jf. dog stk. 2. Ved anmeldelse til registrering af en bil til op- eller nedvejning skal der fremlægges bevis for den betalte registreringsafgift efter regler, der fastsættes af skatteministeren.

Stk. 2 Et køretøj, der anmeldes eller foranlediges anmeldt til registrering af en virksomhed, der er registreret efter § 14, kan dog registreres, mod at virksomheden for told- og skatteforvaltningen fremlægger erklæring om køretøjets afgiftsberigtigelse og bevis for virksomhedens registrering.

Stk. 3 Skatteministeren kan tillade, at registrering af bestemte grupper af køretøjer, der fritages for afgift efter denne lovs § 2, kan ske uden fremlæggelse af det i stk. 1 omhandlede bevis.

Stk. 4 Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for afgiftsekspeditionen m.v.