Repatrieringsloven § 14a

Denne konsoliderede version af repatrieringsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 353 af 02. juni 1999,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 11. september 2022,
som ændret ved lov nr. 1190 af 08. juni 2021 og lov nr. 295 af 20. marts 2023

§ 14a

Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om, at hjælp til repatriering, jf. § 7 a, kan udbetales på særlig vis, hvis udbetalingen af ydelserne til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, i væsentlig grad er vanskeliggjort af udfordringer med finansielle transaktioner til det pågældende land fra danske pengeinstitutter.