Retsplejeloven § 11

Denne konsoliderede version af retsplejeloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om rettens pleje

Lov nr. 90 af 11. april 1916,
jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 04. marts 2024,
som ændret ved lov nr. 538 af 08. juni 2006 og lov nr. 1621 af 26. december 2013

§ 11

Byrettens virkekreds omfatter behandling og påkendelse af retssager i 1. instans og foretagelse af retshandlinger i det omfang, som bestemmes ved reglerne i denne lov.

Stk. 2 Til byretternes virkekreds hører uden for den egentlige retspleje, hvortil også regnes skifteforvaltning og foged- og auktionsforretninger,

  • 1) opkrævning af retsafgifter og regnskabsaflæggelse herfor,

  • 2) udmeldelse af skønsmænd uden for retsplejen, for så vidt den ikke kan ske administrativt,

  • 3) retshjælpsforretninger og

  • 4) notarialforretninger.

Stk. 3 Justitsministeren fastsætter regler om notarialforretninger. Notarialbekendtgørelsen