Retssikkerhedsloven (det sociale område) Kapitel 3

Denne konsoliderede version af retssikkerhedsloven (det sociale område) er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Lov nr. 453 af 10. juni 1997,
jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024

Kapitel 3 1 Handlekommune og mellemkommunal refusion
Almindelige bestemmelser
§ 9

Pligten til at yde hjælp til en borger og afholde udgifterne hertil påhviler handlekommunen, jf. dog §§ 9 b og 9 c. Handlekommunen er den kommune, hvor borgeren har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog stk. 2-12 og § 9 a.

Stk. 2 Handlekommunen for en borger, der er gift, og som har fælles bopæl med ægtefællen, er den kommune, hvor den fælles bopæl er.

Stk. 3 En kommune vedbliver at være handlekommune for en borger i sager efter lov om social service og efter § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., når denne kommune eller en anden offentlig myndighed har medvirket til, at borgeren i en anden kommune har fået ophold i

Stk. 4 En kommune vedbliver at være handlekommune efter stk. 3, så længe borgeren har ophold i det pågældende botilbud, et tilsvarende botilbud eller et tilbud omfattet af stk. 5, og herefter, indtil borgeren har erhvervet en ny handlekommune efter stk. 1.

Stk. 5 En kommune vedbliver at være handlekommune for en borger i sager efter lov om social service, når borgeren har fået ophold i en anden kommune i

  • 1) en af KFUM's soldaterrekreationer drevet af KFUMs Soldatermission,

  • 2) et veteranhjem drevet af Fonden Danske Veteranhjem eller

  • 3) Veteranbo drevet af KFUMs Soldatermission.

Stk. 6 En kommune vedbliver at være handlekommune efter stk. 5, så længe borgeren har ophold i det pågældende tilbud, et andet tilbud omfattet af stk. 5 eller et botilbud omfattet af stk. 3, og herefter, indtil borgeren har erhvervet en ny handlekommune efter stk. 1.

Stk. 7 Søger en person om hjælp til flytning til en anden kommune efter § 85, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, er det den nye kommune, hvori boligen, der flyttes til, ligger, der har pligt til at træffe afgørelse om denne hjælp uanset stk. 1.

Stk. 8 Opstår der uenighed mellem to eller flere kommuner om, hvilken kommune der er en borgers handlekommune, skal den af de uenige kommuner, hvor borgeren er eller senest har været bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), fungere som midlertidig handlekommune, indtil det er afklaret, hvilken kommune der er rette handlekommune. Denne kommune vedbliver at være midlertidig handlekommune i den periode, hvor der er uenighed, uanset at borgeren, inden handlekommunen er fastlagt, er blevet bopælsregistreret i en anden kommune.

Stk. 9 Den kommune, der efter stk. 1-6 og 11-13 er handlekommune, kan indgå aftale med borgerens tidligere handlekommune om, at sidstnævnte fortsat er handlekommune, når der er særlige grunde til det, og med samtykke fra borgeren.

Stk. 10 Den kommune, der efter stk. 3 eller 5 er handlekommune for en borger, kan indgå aftale med den kommune, hvor borgeren har ophold på et tilbud, om at bemyndige denne til helt eller delvis at varetage udøvelsen af sine opgaver i forhold til borgeren.

Stk. 11 Social- og boligministeren fastsætter regler om, hvilken kommune der er handlekommune for borgere, som opholder sig eller har fast bopæl i udlandet. Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område

Stk. 12 Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilken kommune der er handlekommune i sager efter lov om sygedagpenge.

Stk. 13 Ankestyrelsen kan i tilfælde, hvor det ikke følger af stk. 1-10, hvilke kommune der er handlekommune for en borger på baggrund af borgerens tilknytning træffe afgørelse om, hvilken kommune der er handlekommune eller midlertidig handlekommune for borgeren. Ankestyrelsen kan afvise åbenbart ubegrundede anmodninger herom.

Personer under 18 år
§ 9a

Handlekommunen for et barn under 18 år er den kommune, der er handlekommune for forældremyndighedsindehaveren i sager efter lov om social service, jf. dog stk. 2-4, 6, 8, 9 og 11.

Stk. 2 Hvis forældrene til et barn har fælles forældremyndighed, men ikke bor sammen, er barnets handlekommune den samme som handlekommunen i sager efter lov om social service for den forældremyndighedsindehaver, som barnet bor mest hos, jf. dog stk. 4, 5 og 8. Hvis barnet bor lige meget hos begge forældremyndighedsindehavere, er handlekommunen den kommune, hvor barnet er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), jf. dog stk. 4, 6 og 8.

Stk. 3 Hvis et barn ikke bor sammen med nogen af forældremyndighedsindehaverne eller barnet har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn, er barnets handlekommune den kommune, hvor barnet har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog stk. 4 og 6.

Stk. 4 Hvis et barn er anbragt uden for hjemmet, er barnets handlekommune den kommune, som har truffet afgørelse om anbringelsen efter kapitel 5 i barnets lov, eller den kommune, som har afgivet indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet efter § 33 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. dog stk. 6 og 8.

Stk. 5 Hvis et barn har fået sædvanligt ophold i udlandet, er den kommune, der senest var handlekommune for barnet forud for barnets ophold i udlandet, handlekommune for barnet i sager om overførsel af kompetence vedrørende beskyttelse af børn efter artikel 8 og 9 i Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen). For børn, der er født i udlandet, gælder dog, at handlekommunen efter 1. pkt. er den kommune, der, jf. § 9, er eller senest var handlekommune for forældremyndighedsindehaveren i sager efter lov om social service.

Stk. 6 Hvis et barn, der er omfattet af stk. 4, eller som er anbragt efter udlændingelovens § 62 l, stk. 1, eller § 62 x, stk. 1, visiteres til en kommune efter integrationslovens § 10, er denne kommune handlekommune for barnet fra det tidspunkt, hvor ansvaret for barnet overgår til kommunalbestyrelsen, jf. integrationslovens § 4.

Stk. 7 Hvis handlekommunen for et barn efter stk. 4 eller 6 er en anden end den kommune, der er handlekommune for forældremyndighedsindehaveren i sager efter lov om social service, skal de to kommuner samarbejde om at løse familiens problemer.

Stk. 8 Den kommune, der er handlekommune for et barn efter stk. 4 eller 6 kan, når der er særlige grunde til det, og med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og barnet, hvis barnet er fyldt 15 år, aftale med den kommune, der er handlekommune for forældremyndighedsindehaveren i sager efter lov om social service, at sidstnævnte kommune også er handlekommune for barnet.

Stk. 9 Hvis et barn er omfattet af stk. 4, 6 eller 8, er handlekommunen efter disse bestemmelser uanset § 9, stk. 1, handlekommune i sager efter lov om social service og barnets lov, når barnet fylder 18 år, hvis kommunen eller en anden offentlig myndighed har medvirket til, at den unge i umiddelbar forlængelse af anbringelsen får ophold i et botilbud m.v. omfattet af § 9, stk. 3, eller den unge får opretholdt sin anbringelse i en plejefamilie efter § 120 i barnets lov. § 9, stk. 4 og 10, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 10 Ankestyrelsen kan i tilfælde, hvor handlekommunen for et barn ikke følger af stk. 1-4, 6 og 8, træffe afgørelse om, hvilken kommune der er handlekommune eller midlertidig handlekommune for barnet på baggrund af barnets tilknytning, herunder i kraft af barnets forældre og øvrige familie. Ankestyrelsen kan afvise åbenbart ubegrundede anmodninger herom.

Stk. 11 Ankestyrelsen kan i helt særlige tilfælde træffe afgørelse om, hvilken kommune der er handlekommune for et barn, der ikke opholder sig i Danmark, men som med danske myndigheders medvirken forventes at komme til Danmark. Meddelelse om afgørelsen gives ud over til sagens parter også til de danske myndigheder, der medvirker, og til den udpegede handlekommune.

Stk. 12 § 9, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor der opstår uenighed mellem to eller flere kommuner om, hvilken kommune der er handlekommune for et barn efter stk. 1-4 og 6.

Ophold uden for handlekommunen
§ 9b

En person, som opholder sig midlertidigt uden for handlekommunen, har ret til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i lov om social service og § 90, nr. 1, i barnets lov i den kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig, når personen forud for det midlertidige ophold er blevet bevilget personlig og praktisk hjælp af handlekommunen. Personen har endvidere ret til hjælpemidler efter § 112 i lov om social service og § 90, nr. 4, i barnets lov, når det sker af hensyn til kommunens tilrettelæggelse af hjælpen efter 1. pkt. under det midlertidige ophold i kommunen. Afgørelse om hjælp efter 1. og 2. pkt. træffes af den kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig.

Stk. 2 Døende, for hvem der efter § 119 i lov om social service eller § 90, nr. 11, i barnets lov udbetales plejevederlag i en anden kommune end handlekommunen, har efter § 83 i lov om social service og § 90, nr. 1, i barnets lov ret til personlig og praktisk hjælp i den kommune, hvor plejeforholdet finder sted, uanset om hjælp forud herfor er blevet bevilget af handlekommunen. Den døende har endvidere ret til hjælpemidler efter § 112 i lov om social service og § 90, nr. 4, i barnets lov, når det sker af hensyn til kommunens tilrettelæggelse af hjælpen efter 1. pkt. Afgørelse om hjælp efter 1. og 2. pkt. træffes af den kommune, hvor plejeforholdet finder sted.

Stk. 3 Plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lign., jf. §§ 120 og 122 i lov om social service og § 90, nr. 11, i barnets lov, udbetales af den kommune, hvori plejeforholdet finder sted.

Stk. 4 En ægtefælle eller et barn, som opholder sig uden for handlekommunen, jf. § 9, stk. 2, og § 9 a, har ret til nødvendig hjælp, uanset at opholdet ikke er midlertidigt. Hjælpen gives af den kommune, hvor familiemedlemmet aktuelt har ophold.

Mellemkommunal refusion
§ 9c

Handlekommunen har ret til at få dækket sin andel af udgifterne til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social pension, § 50, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og § 3, stk. 1, nr. 11 og 16, jf. §§ 2 og 5, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne af den tidligere handlekommune efter stk. 2-6.

Stk. 2 Handlekommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, når den tidligere handlekommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i

Stk. 3 Handlekommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, når en person har fået ophold i en anden kommune i

  • 1) en af KFUM's soldaterrekreationer drevet af KFUMs Soldatermission,

  • 2) et veteranhjem drevet af Fonden Danske Veteranhjem eller

  • 3) Veteranbo drevet af KFUMs Soldatermission.

Stk. 4 Handlekommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service og barnets lov fra den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, når der iværksættes foranstaltninger for den unge efter § 114, stk. 1, i barnets lov. Når den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelsen, selv har ret til refusion efter stk. 6, ydes refusionen dog af den kommune, der var refusionspligtig efter stk. 6. Bliver en ung, for hvem der er iværksat foranstaltninger efter § 114, stk. 1, i barnets lov, visiteret til en kommune efter integrationslovens § 10, ydes refusion efter 1. pkt. dog af denne kommune.

Stk. 5 Handlekommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service, dog undtaget udgifter omfattet af § 96 b, stk. 2, i lov om social service, når en person er flyttet til et tilsvarende tilbud i en anden kommune efter

Stk. 6 I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er den ændring, som følger af § 2, nr. 3, i lov nr. 217 af 5. marts 2024, ved en fejl ikke implementeret. Ændringen er trådt i kraft den 7. marts 2024, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 217 af 5. marts 2024. Handlekommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service, når en person får ophold i et tilbud som nævnt i stk. 2 og 5 eller der iværksættes foranstaltninger som nævnt i stk. 4 og den tidligere handlekommune var bekendt med de forhold, der begrunder tilbuddet, og det var åbenbart, at der måtte gribes ind. Handlekommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter barnets lov, når et barn eller en ung får ophold i et anbringelsessted, jf. § 43 i barnets lov, som følge af en tidligere handlekommunes beslutning om hjemgivelse, når det er åbenbart, at beslutningen om hjemgivelse var ubegrundet.

Stk. 7 Handlekommunen i sager efter lov om social service og barnets lov refunderer udgifter til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i lov om social service og § 90, nr. 1, i barnets lov og til hjælpemidler efter § 112 i lov om social service og § 90, nr. 4, i barnets lov under en persons midlertidige ophold i en anden kommune, jf. § 9 b, stk. 1 og 2. Endvidere refunderer handlekommunen i sager efter lov om social service og barnets lov udgifter til plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lign., jf. §§ 120 og 122 i lov om social service, under en persons ophold i en anden kommune, jf. § 9 b, stk. 3.

Stk. 8 Handlekommunens udgifter til førtidspension efter kapitel 3 og § 52, stk. 1, i lov om social pension og § 5 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne refunderes af den kommune, der på tilkendelsestidspunktet var pensionistens handlekommune i sager efter disse love, i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyttet den kommune, som var handlekommune på tidspunktet for tilkendelse af førtidspension. Handlekommunens udgifter til seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension og § 5 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne refunderes af den kommune, der på tilkendelsestidspunktet var pensionistens handlekommune i sager efter disse love, i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyttet den kommune, som var handlekommune på tidspunktet for tilkendelsen af seniorpension. For personer, der er tilkendt førtidspension før den 2. februar 2015, refunderes handlekommunens udgifter til førtidspension efter kapitel 3 og § 52, stk. 1, i lov om social pension og § 5 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne af den kommune, som var handlekommune på tilkendelsestidspunktet, i 6 år fra tilkendelsestidspunktet. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, så længe en pensionist er omfattet af bestemmelserne i stk. 1-6, uanset om pensionisten opholder sig i en eller flere på hinanden følgende handlekommuner. Varer opholdet eller opholdene efter stk. 1-6 i alt mere end 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyttet den kommune, som har tilkendt førtidspensionen, eller som var handlekommune på tidspunktet for tilkendelse af seniorpensionen, bortfalder retten til mellemkommunal refusion efter 1. og 2. pkt. Er der indgået aftale efter § 9, stk. 9, regnes de 6 år i 1., 2. og 5. pkt. fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyttet den kommune, der ville have været handlekommune på tidspunktet for tilkendelsen, såfremt der ikke var indgået aftale efter § 9, stk. 9. 4. og 5. pkt. finder tilsvarende anvendelse for udgifter til førtidspension omfattet af 3. pkt., dog således at perioden på 6 år regnes fra tidspunktet for tilkendelse af førtidspension.

Stk. 9 Når det fastlægges, at handlekommunen for en borger ikke er den midlertidige handlekommune efter § 9, stk. 8, eller § 9 a, stk. 12, yder handlekommunen refusion for den midlertidige handlekommunes udgifter efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service og barnets lov i den periode, hvor uenigheden har bestået.

Stk. 10 De udgifter, som handlekommunen kan få dækket efter stk. 2-7 og 9, er handlekommunens faktiske udgifter. De faktiske udgifter omfatter en forholdsmæssig andel af fællesudgifter og udgifter til ledelse og administration, der er en følge af driften af et tilbud. Hvis der for ydelsen er fastsat en takst eller beregnet et priskrav efter lov om social service eller barnets lov, har handlekommunen ret til refusion svarende til taksten eller priskravet.

Stk. 11 Retten til refusion efter stk. 2, 3, 5 og 6 består, så længe borgeren har bopæl i det pågældende botilbud eller et tilsvarende botilbud eller et tilbud omfattet af stk. 2 eller 3, og herefter, indtil borgeren har erhvervet en ny handlekommune.

Stk. 12 Kommuner kan uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 2-6, indbyrdes aftale, at en tidligere handlekommune fortsat afholder udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service og barnets lov. Det fastsættes i aftalen, hvor længe den skal gælde.

Stk. 13 Krav efter stk. 2-9 skal rejses senest 3 år efter, at hjælpen er ydet. Krav efter lov om social service og barnets lov skal dog rejses, senest 12 måneder efter at hjælpen er ydet.

Kommunalt samarbejde
§ 9d

Social- og boligministeren kan efter ansøgning tillade, at forpligtelsen til at yde hjælp efter §§ 9 og 9 a overlades til en anden kommune, når overladelsen sker som led i en fælles social vagtordning.