Retssikkerhedsloven (det sociale område) § 82

Denne konsoliderede version af retssikkerhedsloven (det sociale område) er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Lov nr. 453 af 10. juni 1997,
jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024,
som ændret ved lov nr. 329 af 09. april 2024

Social- og boligministerens indsamling af oplysninger, herunder krav til indberetning af oplysninger og udarbejdelse af handlingsplaner
§ 82

Offentlige og private leverandører af ydelser og tilbud efter lov om social service og barnets lov, kommunalbestyrelser og regionsråd har pligt til inden for en frist, der fastsættes af social- og boligministeren, at tilvejebringe og indberette oplysninger, som ministeren anmoder om til brug for statistik.

Stk. 2 Social- og boligministeren kan forlange, at offentlige og private leverandører af ydelser og tilbud efter lov om social service og barnets lov, kommunalbestyrelser og regionsråd, der gentagne gange ikke har overholdt forpligtelsen efter stk. 1, inden for en frist, der fastsættes af ministeren, skal udarbejde en handlingsplan og iværksætte arbejdet, der er beskrevet heri, for at sikre rettidige og retvisende dataindberetninger. Ministeren kan tillige fastsætte retningslinjer for handlingsplanen.

Stk. 3 Social- og boligministeren kan fastsætte regler om omfanget af oplysninger efter stk. 1 og om, hvordan oplysningerne skal registreres og indberettes, herunder om leveranceform, leveranceformat og leverancefrist, og hvem der er datamodtager.