Retsvirkningsloven (Æ2) § 6

Denne konsoliderede version af retsvirkningsloven (Æ2) er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

denne lov blev ophævet den 1. januar 2018, men er stadig relevant i nogle tilfælde

Lov om ægteskabets retsvirkninger

Lov nr. 56 af 18. marts 1925,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1814 af 23. december 2015,
som ændret ved lov nr. 1741 af 22. december 2015

§ 6

Lever ægtefællerne på grund af uoverensstemmelse ikke sammen, finder reglerne i § 2 tilsvarende anvendelse. Det tilskud, som den ene ægtefælle herefter skal yde til den anden ægtefælles og de hos denne værende børns underhold, bliver på begæring at fastsætte til et pengebidrag. En ægtefælle, som væsentlig bærer skylden for samlivets ophævelse, har dog ikke krav på bidrag til sit eget underhold, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.