Kan i et enkelt tilfælde nogle af Højesterets dommere ikke deltage i sagens behandling og påkendelse, fratræder et tilsvarende antal af de af folketinget efter forholdstal sidst valgte medlemmer.
Stk. 2 Er en af de valgte dommere forhindret i at deltage i den enkelte sags behandling, tiltrædes retten af den for vedkommende først valgte stedfortræder; er også han forhindret, indtræder den anden stedfortræder. Er også denne forhindret, fratræder den efter embedsalder yngste Højesteretsdommer.