Rigsrevisorloven § 2

Denne konsoliderede version af rigsrevisorloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Lov nr. 321 af 26. juni 1975,
jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012

§ 2

Revisionen omfatter

  • 1) statens regnskaber,

  • 2) regnskaber for institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov,

  • 3) regnskaber for selvstændige forvaltningssubjekter, der er oprettet ved lov, herunder bevillingslov, eller ved Folketingets Finansudvalgs tiltrædelse af en bevillingsansøgning, og

  • 4) regnskaber for interessentskaber og virksomheder, hvori staten, en af de i nr. 2 nævnte institutioner, foreninger, fonde m.v., eller en af de i nr. 3 nævnte selvstændige forvaltningssubjekter, deltager som interessent eller personligt ansvarlig virksomhedsdeltager.

Stk. 2 Revisionen af regnskaber omfattet af stk. 1, nr. 3, kan udføres i samarbejde med andre revisorer, såfremt dette er fastsat ved lov. Revisionen af regnskaber omfattet af stk. 1, nr. 4, kan udføres i samarbejde med andre interessenters revisorer.

Stk. 3 Rigsrevisors virksomhed omfatter ikke Danmarks Nationalbank i dens egenskab af centralbank.

Stk. 4 Folketingets regnskab revideres ved foranstaltning af Folketingets Præsidium.