Rigsrevisorloven § 9

Denne konsoliderede version af rigsrevisorloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Lov nr. 321 af 26. juni 1975,
jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012

§ 9

Rigsrevisor kan med vedkommende minister aftale, at revisionsopgaver i henhold til § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og et organ for intern revision. Bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Stk. 2 Rigsrevisor kan aftale med vedkommende minister eller, såfremt ministeren ikke har beføjelse hertil, med ledelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 3, nævnte selvstændige forvaltningssubjekter og en anden revisor, jf. § 2, stk. 2, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor, en anden revisor og et organ for intern revision.

Stk. 3 Rigsrevisor kan med vedkommende minister og andre interessenter samt disse interessenters revisorer aftale, at revisionsopgaver i henhold til § 2, stk. 1, nr. 4, varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor, eventuelle medinteressenters revisorer og et organ for intern revision.