Risikobekendtgørelsen Kapitel 9

Denne konsoliderede version af risikobekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer

Bekendtgørelse nr. 372 af 25. april 2016

Kapitel 9 Myndighedernes opgaver ved større uheld
§ 18

Hvis et større uheld har fundet sted, skal risikomyndighederne hver på deres område straks i samarbejde med politiet

  • 1) sikre at de akutte forholdsregler samt alle øvrige nødvendige foranstaltninger iværksættes,

  • 2) gennem tilsyn, undersøgelser eller på anden hensigtsmæssig måde indhente de oplysninger, der er nødvendige for en fuldstændig analyse af de tekniske, organisatoriske og ledelsesmæssige aspekter af uheldet,

  • 3) vurdere behovet for fremtidige forebyggende foranstaltninger,

  • 4) pålægge virksomheden at træffe alle nødvendige afhjælpende og forebyggende foranstaltninger, og

  • 5) underrette de personer, der med sandsynlighed vil blive berørt, om det uheld, der har fundet sted og, hvis det er relevant, om de foranstaltninger, der er truffet for at mindske følgerne af det.

§ 19

Når kommunalbestyrelsen er miljømyndighed, underretter denne snarest Miljøstyrelsen om større uheld.