Rørledningsloven § 3

Denne konsoliderede version af rørledningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat

Lov nr. 291 af 10. juni 1981,
jf. lovbekendtgørelse nr. 200 af 27. februar 2024

§ 3

Enhver, der i medfør af § 2 har pligt til at tilslutte produktionsanlæg til rørledningen eller bruger den til transport af råolie eller kondensat, betaler til ejeren

  • 1) et beløb til dækning af kapitalomkostningerne vedrørende finansiering af anlægget af olierørledningen med dertil hørende pumpe- og terminalfaciliteter samt eventuelle stikledninger,

  • 2) et beløb til dækning af øvrige omkostninger ved driften af rørledningen beregnet pr. transporteret enhed råolie og kondensat og

  • 3) et beløb til dækning af den forøgelse af de totale afviklingsomkostninger for anlægget af olierørledningen, der måtte fremkomme ved ejerens investering i nye anlæg eller opgradering af eksisterende anlæg omfattet af loven, jf. § 1, stk. 1.

Stk. 2 De i stk. 1, nr. 1, nævnte kapitalomkostninger omfatter renter og øvrige finansieringsomkostninger på de optagne lån samt afdrag svarende til tilbagebetaling af lånene over 15 år. Tilbagebetalingstiden på et anlæg kan dog ikke overstige anlæggets forventede tekniske eller økonomiske levetid.

Stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende de i stk. 1 omhandlede beløb og fastsætter efter forhandling med ejeren og brugerne nærmere regler for beregningen, fordelingen og betalingen heraf samt for reservation af kapacitet i olierørledningen og separationsfaciliteterne m.v.