Sagsbehandlingsbekendtgørelse § 4

Denne konsoliderede version af sagsbehandlingsbekendtgørelse er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v.

Bekendtgørelse nr. 1075 af 11. december 2003,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 975 af 29. september 2011 og bekendtgørelse nr. 766 af 24. juni 2013

Partshøring af den, som sagen angår
§ 4

Statsforvaltningen giver snarest muligt og senest samtidig med underretning efter værgemålslovens § 20 den, som sagen angår, meddelelse om en anmodning efter lovens § 5 eller §§ 7-12, medmindre den pågældende er bekendt med anmodningen.

Stk. 2 I sager om værgemål efter værgemålslovens § 5, stk. 2, eller § 7 indkalder statsforvaltningen den, som sagen angår, til et møde. Statsforvaltningen skal under mødet vejlede den pågældende om retsvirkningerne af værgemålet og søge anmodningen om værgemålet bekræftet.

Stk. 3 Inden statsforvaltningen træffer afgørelse i andre sager om værgemål og værger end sager efter lovens § 5, stk. 2, eller § 7, skal statsforvaltningen anmode den, som sagen angår, om en skriftlig eller mundtlig udtalelse, og gøre den pågældende bekendt med, at denne har ret til et møde om sagen. Statsforvaltningen kan dog undlade dette, hvis den pågældende ikke med nytte kan udtale sig om spørgsmålet. Anmodning om en udtalelse og oplysning om retten til et møde skal ske senest samtidig med, at den pågældende gøres bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse, jf. lovens § 19, stk. 1.