Selskabsskatteloven § 30B

Denne konsoliderede version af selskabsskatteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 255 af 11. juni 1960,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22. august 2022,
som ændret ved lov nr. 905 af 21. juni 2022, lov nr. 1389 af 05. oktober 2022, lov nr. 679 af 03. juni 2023, lov nr. 710 af 13. juni 2023, lov nr. 718 af 13. juni 2023, lov nr. 1535 af 12. december 2023 og lov nr. 1563 af 12. december 2023

§ 30B

Reglerne i denne lov om beregning af renter ved en skattenedsættelse finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor et selskab eller en forening m.v. får nedsat sin skatteansættelse som følge af, at selskabet eller foreningen m.v. har betalt erstatning i forbindelse med statens tab på skatter, der er pålignet en anden skattepligtig. Det skattebeløb, der efter ændring af skatteansættelsen tilbagebetales selskabet eller foreningen m.v., forrentes med samme rentesats og for samme periode, som erstatningsbeløbet er forrentet. Hvis erstatningsbeløbet indeholder rente, beregnes rente af det tilbagebetalte skattebeløb med samme rentesats og for samme periode, der er anvendt ved opgørelse af erstatningsbeløbet. Efter udløbet af den i 2. og 3. pkt. nævnte periode beregnes rente af det tilbagebetalte skattebeløb med rentesatsen ifølge renteloven, indtil udbetaling sker.