14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Serviceloven § 165a

Lov om social service paragraf 165a

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af serviceloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§165a Udbetaling af ydelser efter § 42, § 95, stk. 2, og §§ 96 og 100 ophører for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor

  • 1) den pågældende er varetægtsfængslet,

  • 2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller

  • 3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.

•••

Stk. 2 Udbetaling af ydelser efter § 42, § 95, stk. 2, og §§ 96 og 100 ophører endvidere for personer, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

•••

Stk. 3 Ophør af udbetaling af en bagudbetalt ydelse, jf. stk. 1 og 2, sker med virkning fra det tidspunkt, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Ophør af udbetaling af en forudbetalt ydelse, jf. stk. 1 og 2, sker med virkning for den måned, der følger efter den måned, hvor den pågældende unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.

•••

Stk. 4 Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse, efterbetales den del af ydelsen, der ikke er udbetalt, mens personen unddrog sig strafforfølgning. Ydelsen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.

•••
profile photo
Profilside