Skatteindberetningsloven Kapitel 6

Denne konsoliderede version af skatteindberetningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Skatteindberetningslov

Lov nr. 1536 af 19. december 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 08. januar 2024

Kapitel 6 1 Offentlige myndigheder
§ 33

Kommunerne skal hver måned foretage indberetning til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om de tilbagebetalinger af kontanthjælp og introduktionsydelse m.v., der er modtaget i kalendermåneden efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven for hver enkelt indbetaler.

§ 34

Udbetaling Danmark skal årligt indberette til told- og skatteforvaltningen om opkrævning af underholdsbidrag på vegne af bidragsmodtageren efter lov om opkrævning af underholdsbidrag.

Stk. 2 Indberetningen skal indeholde oplysning om:

  • 1) Identiteten af den bidragspligtige.

  • 2) Identiteten af den bidragsberettigede.

  • 3) Størrelsen af det betalte bidrag i det forudgående kalenderår med angivelse af, om bidraget er fradragsberettiget for yderen.

§ 35

Udbetaling Danmark skal for hver enkelt bidragsyder hvert år indberette til told- og skatteforvaltningen om de fleksydelsesbidrag, der efter lov om fleksydelse er modtaget i det forudgående kalenderår.

§ 36

Udbetaling Danmark skal hvert år indberette til told- og skatteforvaltningen om de indbetalinger, som er modtaget i det forudgående kalenderår, af beløb omfattet af

Stk. 2 Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af den enkelte indbetaler.

§ 37

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at staten, en region eller en kommune, der i en kalendermåned har udbetalt eller godskrevet tilskud, refusioner og andre lignende ydelser, hver måned skal indberette om beløb til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Bekendtgørelse om skatteindberetning m.v.

Stk. 2 Skatteministeren kan fastsætte regler om, at de udgifter, som tilskud, refusioner og andre lignende ydelser, der er nævnt i stk. 1, skal dække, hver måned skal indberettes til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister.

Stk. 3 Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, at den, der skal indberettes om, skal meddele den indberetningspligtige de oplysninger, som er nødvendige, for at den indberetningspligtige kan indberette, når oplysningerne ikke er omfattet af § 52, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 52, stk. 3.