Skatteindberetningsloven § 15

Denne konsoliderede version af skatteindberetningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Skatteindberetningslov

Lov nr. 1536 af 19. december 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 08. januar 2024

§ 15

Indberetningspligtige efter § 13, stk. 1, 1. pkt., eller § 14 skal indberette til told- og skatteforvaltningen om låntagerens identitet og de samlede renter samt reservefonds- og administrationsbidrag, der er omfattet af indberetningspligten efter § 13, stk. 1, 1. pkt., eller § 14, og som er ydet, tilskrevet eller opkrævet i kvartalet. Dette gælder dog ikke for kalenderårets sidste kvartal. Indberetningen skal for lån omfattet af § 13, stk. 1, 1. pkt., tillige indeholde oplysninger om datoen for ydelsen eller formidlingen af lånet og for ophørte lån datoen for ophøret, og indberetningen skal, for så vidt angår pantebreve omfattet af § 14, tillige indeholde oplysning om datoen for deponeringen og datoen for ophør heraf.

Stk. 2 Indberetningen skal ske senest den sidste hverdag i måneden efter udløbet af kvartalet.

Stk. 3 Låneforhold, hvor der er tre eller flere låntagere med hjemsted eller bopæl i Danmark, og lån omfattet af § 13, stk. 3, er undtaget fra indberetningspligten. Indberetningspligten omfatter alene låntagere, som er fysiske personer, og som har et cpr-nummer.

Stk. 4 Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen. Bekendtgørelse om skatteindberetning m.v.